Den tyske forfatter og kommunist Bertolt Brecht beskæftiger sig allerede i sine unge år med teaterarbejde, mens han studerer litteratur, filosofi og medicin i München. I begyndelsen bekender sig til den ´sanselige realisme´, men fra 1926 begynder Brecht at fatte interesse for Marx og Lenin

Udviklingen mod et klart marxistisk standpunkt går langsomt. Den bliver ikke mindst bremset ved, at Brecht slår virkeligt igennem i det tyske teater. Han får blandt andet stor succes med 'Tolvskillingsoperaen' (1928) og følger den op med nok en opera 'Mahagony' (1928-29), begge med musik af Kurt Weill.
Derefter arbejder Brecht udelukkende sammen med socialistiske teatergrupper, indtil hans flugt fra Tyskland på grund af nazisternes magtovertagelse i 1933.
I hans eksil kommer han til Svendborg i Danmark, hvor han i 1939 udgiver 'Svendborgedichte'. Samme år flygter han videre til Sverige. Senere tager han videre til USA.
I USA kommer han til Hollywood, hvor han blandt andet skriver manus til Fritz Langs 'Bødler dør også'. Efter at Brecht i 1947 er blevet anklaget for 'uamerikansk virksomhed', vender han tilbage til Europa og slår sig i 1948 ned i DDR. I Østberlin får han sit eget teater, som bærer hans navn den dag i dag.
Det er i eksilårene, at Bertolt Brecht skriver sine store og kendte dramaer. Det gælder for eksempel 'Galileis liv' (1938-39), 'Mutter Courage og hendes børn' (1939) og 'Det gode menneske fra Sezuan'.