Djarnis Drøbelsten fra Dalum i Odense har sendt os sin dagbog. Hvorfor ved vi ikke. Men her er den igen.

Lørdag. Kære dagbog.
Min søn kan i dag fortælle, at på slikfabrikken Candy Floss, hvor han arbejder i aktivering, er begyndt at trykke små sjove forbrugeroplysninger bag på lakridserne. Hvor man kunne få at vide, at sukker giver energi, at det er sundt for nyrerne og kan bruges til at lave is. Der var en hel opskrift på pakken.
Ja, nu er det ikke fordi han får løn. Han får kontanthjælp, men siger, at han da godt kan lide at gå på fabrikken. En SiD-mand prøvede at få ham til at melde sig i fagforening, men da Ole bad os om at betale trak vi grænsen.
Så ville han søge over i legetøjsfabrikken ovre på Olivenvej. Her får de 40 øre mere i timen. Her arbejder en del flygtninge med turban. De får en eller anden sum penge af kommunen. Ikke ret meget, siger min bridge-ven. De får faktisk slet ingen løn i hele 26 uger.
Ha, ha. Det gad jeg ikke. Men jeg bliver jo heller ikke sendt til Punjab, hvis jeg brokker mig. I øvrigt har Kristelig Fagforening åbnet kontor nede på Torvegade. Sammen med Kristelig Arbejdsgiverforening. Lad os nu se, hvad det er for bananer.
Min datter Nete på 19 kom fuld hjem i går. Hun bad om penge til en studenterhue. Desuden ville kun gudhjælpemig også have 1500 kroner til nye fransk-ordbøger til 3. G. det troede jeg, skolen betalte. Men nej. Og nu skal hun også betale 10 kroner, hvor gang hun skal tjekke studieplanen på intranettet på gymnasiet.
Min kone og jeg har besluttet, at vi betaler, men så kan Nete ikke komme på lejr med klassen til oktober. Og så har vi ikke råd til at lade Nete følge med Jeppesens datter over i det private gymnasium ovre på Odeurvej. Det er lige bygget.
Den familie er stinkende rig. Deres hus er over tre millioner værd, og derfor scorer de vildt meget på skattestoppet. Min kone og jeg har regnet ud på Canon-lommeregneren, at vi kan få 1200 kroner hver om året ud af det der skattestop. Hmm.