12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FYN - Grundloven og miljøet

FYN - Grundloven og miljøet

Tirsdag, 03. juni, 2003, 00:00:00

Miljø og bæredygtig udvikling bør indskrives i Grundloven, mener Netværket for Økologisk Folkeoplysning

Netværket for Økologisk Folkeoplysning inviterer til grundlovsmøde om miljøet. Det er torsdag den 5. juni kl. 13-18 på Den Fri Lærerskole i Ollerup, Sydfyn.
Grundloven er grundlaget for vores retssamfund og folkestyre, det fundament som man kan bygge de almindelige love på. Den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund, og den er et symbol på den samfundskontrakt vi har indgået om at garantere forkestyre - også for fremtidige generationer.
Sådan skriver Lars Myrthu-Nielsen i invitationen, som fortsætter...
'Blandt andet derfor er det oplagt, at bæredygtighed - som både ret og pligt til at bevare vores naturgrundlag - indskrives i grundloven som en af vores tids grundlæggende værdier'.
Der bliver oplæg til denne debat fra forfatter Michael Witte, John Holten-Andersen, koordinator for 92-gruppen John Nordbo og Anne Mette de Visser.

Grundloven og miljøet torsdag den 5. juni kl. 13 på Den Fri Lærerskole i Ollerup på Fyn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder