Endelig får Australiens oprindelige befolkning, aboriginerne, statsborgerskab i det land, de har boet i omkring 50.000 år.

Aboriginerne har 260 sprog og et tilsvarende antal kulturer, da europæerne fortrinsvis briter indvandrer til Australien fra slutningen af 1700-tallet.
Alligevel har de en række fællestræk - tilpasset leveforholdene i landet. De er på dette tidspunkt samlere og halvnomade jægerfolk. Dagliglivet er knyttet til ritualer, der markerer årstidernes afvekslen og indsamlingen af fødevarer. Jorden er fælleseje og samfundet har ingen anden form for lagdeling end den prestige, der bliver opnået i udfoldelsen af de religiøse ritualer.
I første omgang bosætter europæerne sig i de australske kystområder, men i takt med en eksplosiv indvandring i 1800-tallet udplyndres de områder i det indre Australien, hvor aborigerne lever.
I kampen for at kunne eksistere og bevare deres levevis mister aboriginerne 80 procent af deres befolkning på 250.000. Først i 1900-tallet begynder befolkningstallet at stige til omkring 200.000 i dag.
Selv om aboriginerne i dag har statsborgerskab, betragtes de stadig som andenrangs mennesker, som fortsat ikke har de samme rettigheder som det 'hvide' flertal.