12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Er ytringsfrihed en by i Baskerlandet

KØBENHAVN - Er ytringsfrihed en by i Baskerlandet

Søndag, 18. maj, 2003, 00:00:00

Offentligt møde om de politiske vilkår i Baskerlandet hos Internationalt Forum, på tirsdag

Ytringsfriheden - og adgangen til at stille op ved parlamentariske valg - bliver knægtet af den spanske stat.
Baskerlandets eneste baskisk-sprogede avis Egunkaria er blevet lukket, partiet Batasuna er blevet forbudt, og den basiske venstrefløjs selvstændighedsplatform EuB har fået forbud mod at stille op 225 steder ved lokalvalget den 25. maj.
Det er virkeligheden i Baskerlandet - i Spanien, en del af EU.
På tirsdag inviterer Internationalt Forums Baskerlands-gruppe til offentligt møde, hvor den baskiske advokat Julen Arzuaga vil fortælle om de grove indskrænkninger af de demokratiske friheder.
Det er kl. 19.30 hos IF, Griffenfeldsgade 41, København N.
Advokat Julen Arzuaga er medlem af organisationen Behatokia, som overvåger menneskerettighederne i Baskerlandet. Organisationen har netop udsendt en bog, der gennemgår alle indskrænkninger af retten til at organisere sig samt i ytrings- og forsamlingsfriheden.
De seneste udemokratiske beslutninger er kun kulminationen på en lang række forbud mod aviser og blade samt politiske og sociale bevægelser.
Det handler om Baskerne - og det handler om demokratiet i Europa.
Mødet foregår på engelsk.

Er ytringsfrihed en by i Baskerlandet? Møde hos Internationalt Forum Griffenfeldsgade 41, København N, tirsdag den 20. maj kl. 19.30.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder