Hvis man kan få en person til at grine over ens striber eller bare presse et lille smil frem, har man reddet verden lidt
af Bjarke Larsen
Bag navnet Cereal (som egentlig betyder kornprodukt, men lad det ligge), gemmer jeg mit mere borgerlige navn: Bjarke Larsen.
Jeg har efterhånden nået de 17 somre, og er gennem hele mit liv kommet med det ene stykke kreativitet efter det andet. Dette indebærer blandt andet min stædighed med at have en online-tegneserie. Dette førte til skabelsen af Dingoes.dk, som jeg egentlig selv vil karakterisere som mit lille barn.
Alle der kender mig, vil kunne svare 'ja' til betegnelsen af mig som...excentrisk (har jeg penge nok til at bruge det ord?). Og ja, jeg vil da også gerne selv stå ved det, da jeg går efter den meget gode indstilling: Vi har kun det sjov, vi selv laver.
Udover Dingoes.dk tegner jeg også andre ting og er i gang med et nyt tophemmeligt tegneserieprojekt sammen med en medforfatter, som jeg samtidig også arbejder på en bog med.
Lige nu går jeg på en udvidet 10«ende klasse på Randers Tekniske Skole og springer efter det over på gymnasiet, til hvem jeg har solgt min sjæl de næste tre år.
Min største drøm er at få noget udgivet. Ikke så meget for at blive kendt eller noget i den dur, men simpelthen fordi jeg gerne vil give folk en oplevelse. Det er også derfor, jeg laver Dingoes.dk. For hvis man kan få en til at grine over ens striber eller bare presse et lille smil frem, har man så ikke reddet verden bare lidt?
Lige meget hvad, er det lidt mindre udmattende end at blive medlem af Greenpeace.
I fremtiden har jeg overvejet at blive psykolog, da emnet interesserer og fascinerer mig. Desværre kræver det lidt mere end det (man skal faktisk være klog for at blive det!), så jeg vil kunne leve med muligvis at blive fritidshjem- eller skolepædagog. På den måde kan jeg hjernevaske alle de små børn til at tilbede mig som en gud, og der igennem gøre verden til et bedre sted at være....altså efter mit hoved.
Cereal alias Bjarke Larsen giver som den første gæstetegner sit bud på Ugens Ulrik :
Ugens Ulrik-copy nr. 57
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278