Lige fra det første skridt ind i bazaren mærkes, at alt anderledes - sproget, stemningen, duftene

Der er et sprudlende liv i Bazar Vest - et Mellemøsten, der er let tilgængeligt for os danskere at kigge ind i.
Her er et summende liv og en dejlig atmosfære. Der er intet, der umiddelbart får en til at tænke på krig og ødelæggelse. Det ville måske være anderledes for de, der forstår arabisk.
Beklædningen spænder fra den originale fra den enkeltes hjemegn til den efterhånden universelle T-shirt og cowboybukser.
At der er fyldt med liv, ses allerede på den store parkeringsplads, der er tæt besat. Der er ikke mange cykler, ud over min.
Lige fra det første skridt ind i bazaren, mærkes at alt anderledes. Sproget, duftene, stemningen.
Det er den største bazar i Skandinavien, og her kan købes alt. Tyrkiske og arabiske brød, asiatiske købmandsvarer, krydderier. Mobiltelefoner købes og repareres. De flotteste og farverigeste blomster med uendelig holdbarhed, blinkende dekorationer sammen med dansk isenkram. Du kan købe tæpper, farvestrålende tøj (en del fremstillet på Taiwan). Der er også en skrædder, der syr efter dit behov fra dag til dag.
Frugt og grøntmarkedet er næsten uoverskueligt. Det er et helt landskab at se hen over, og du vil ikke gå forgæves, uanset hvad du kommer efter.
Og så er der teboderne , hvor mænd samles efter nationalitet og diskuterer. Og de små spisesteder, hvor små lækre retter, der indtil for ikke særlig mange år siden var ukendte for os, kan indtages.
En del danskere besøger bazaren, men langt hovedparten er folk fra det mellemste østen. Her mødes repræsentanter fra alle de regioner, der har direkte relation til krigen mod Irak. Det er derfor et oplagt sted at få nogle kommentarer om krigen og besættelsen.
Dagbladet Arbejderen tog på besøg for at lodde stemningen.

Bazar Vest ligger i Brabrand i det vestlige Århus, tæt på Gellerupparken. Bazaren ligger i en nedlagt fabrik og så dagens lys i 1996. Den har omkring 50 forretninger, der drives af ca. 10 forskellige nationaliteter.
Det er den århusianske byggemastodont, Olav de Linde, der ejer selve bygningen, og altså ham, der lejer stadepladserne ud.

I frisørsalonen arbejder to assyrere. De er brødre og kommer fra Irak.
På trods af familieskabet er de meget langt fra at være enige. Det er Zaya, der først fortæller:
- Det var nødvendigt, at USA gik ind. Irakerne kunne ikke selv fjerne Saddam Hussein, det ville være umuligt. Og vi skal styres af en kraft over Irak nu. Men det er en meget svær situation.
Han mener, at FN skal ind nu, og om fem år vil irakerne være parate til selv at tage over.
Zaya er også parat til at give noget af olien til USA, fordi han mener, at USA gør noget godt for Iraks folk.

Broderen Warda er ikke i tvivl. Han kommer fra dét irakiske kommunistparti, der oversat betyder Folkets Vej.
- Farvel USA. Amerikanerne skal ikke bestemme i hele verden, men det er det, de vil. De er imperialister, og dem kan jeg ikke lide. Det er FN«s opgave at løse den slags problemer, ikke USA`s. Imperialisterne kommer til Irak for at få olie, ikke andet. De er ligeglade med, hvor mange mennesker, der bliver skudt, fortæller Warda. Han synes, at danskerne er gode mennesker og kan ikke forstå, hvordan de kan sige ja til dansk krigsdeltagelse.
Warda mener ikke, at USA trækker sig ud nu. De bliver mindst 5-10 år. For at Irak skal blive et demokrati, skal det være irakerne selv, der bestemmer over deres land.
Vi har haft diktatur i 30 år. De har dræbt 3000 kommunister i Irak. Og nu vil USA og CIA hjælpe med at indsætte en eksilregering. De irakiske kommunister arbejder meget hurtigt i Irak nu.

Farid er palæstinenser og har en mobiltelefonbutik.
Farid mener ikke, at FN kunne have sørget for at undgå krigen, fordi Israel har atomvåben, som de ikke ville tøve med at bruge, hvis de følte sig truet. Uanset en eventuel FN-tilstedeværelse.
- FN har aldrig hjulpet araberne, aldrig. Israel og USA vil komme til at bestemme alt i Mellemøsten nu, mener Farid.
Under Golfkrigen i 1991 blev palæstinenserne lovet af Bush Senior, at deres problemer ville blive løst, når de var færdige med Irak. Det samme har hans søn nu lovet, og ham kan man heller ikke stole på, forklarer Farid.
- Israelerne sætter sig højere end muslimer, og mener derved, at de har flere rettigheder.

Kelan er turkmener fra Kirkuk. Han har en isenkrambutik i basaren.
Kelan mener, at der nu vil blive mange problemer i Irak. Men det er godt, at Saddam Hussein er væk.
- Hvad skal vi turkmenere gøre? Kurderne vil have deres Kurdistan, men vi bor 2,5 millioner turkmenere der. Hvor skal vi være? Vi hører om FN, men de har ikke gjort noget indtil nu, siger Kelan.
Han håber, at FN kommer til Irak for at hjælpe alle irakerne, alle mennesker, fra nord til syd.
- Vi har kun et land, Irak. Ikke to eller tre lande, men ét.

Kilic fra Tyrkiet står og passer brødboden.
- Tyrkiet har haft et stort økonomisk tab. Og det er helt tilbage fra Golfkrigen i 1991, hvor der blev indført handelsblokade med Irak. Mange varer blev før blokaden sendt gennem Tyrkiet, der tjente godt på det.
Kilic er bekymret for, hvem der nu kommer til at bestemme i Irak, for der er mange forskellige interesser, der fører til lovløshed.
- Da Saddam Hussein var ved magten, var der trods alt system i tingene. Det er tarveligt, at USA går ind i Irak med hele deres våbenarsenal. Irak havde ikke en chance, og der er heller ikke fundet det, som USA ledte efter.
Han håber, at irakerne selv kommer til at bestemme over deres land med FN's hjælp.
- Det er jo deres land, siger Kilic.

I boden med de søde arabiske kager står en palæstinenser for udsalget.
- FN har ikke ret meget magt. Det er USA, der bestemmer, og det vil det også være i fremtiden i Irak. De vil have fat i olien, mener brødsælgeren.
I forhold til de palæstinensiske forhold, ved han ikke rigtig, hvor meget indflydelse, krigen har på dem. Men han er bange for, at Israel vil udvide mere endnu. Han giver et billede på, hvordan Israel og USA er nært forbundne: på en mønt har vi USA på den ene side, og på den anden er Israel.
- Danskerne er blevet vikinger igen ved at deltage i krigen, siger han.

Said er slagter og kommer fra Iran.
Han er ikke det mindste i tvivl om, at det var FN, der skulle have løst problemerne med Irak. USA havde ingen ret til at gå ind.
- Godt nok var Saddam en diktator, men det er ikke Bush, der skal bestemme over hele verden.
Også han regner med, at USA nu bliver i Irak. Det handler om olie og kun olie.
Said mener, at det er muligt, at irakerne selv kan finde ud af det, uden indblanding udefra. Det er bedst, at irakerne selv laver demokrati, de skal forsøge selv, ellers lærer de det ikke. Men alligevel håber han, at FN kommer på banen nu. Hvis de bliver presset nok af Rusland, Frankrig og Tyskland.
- Det kan godt være, at de skal have hjælp fra andre, men det er dem selv, der skal tage føringen. Iran vil sikkert sammen med Syrien blive udsat for et pres fra USA's side, men det vil ikke blive på samme måde som i Irak.

Raswinder fra Indien har en spisested. Og det første, han siger, er, at godt nok har vi ytringsfrihed i Danmark, men vi kan alligevel godt blive straffet for at sige noget. Det er terrorlovgivningen, han tænker på.
- Det var overhovedet ikke rigtigt, at USA sammen med Danmark og England angreb Irak, siger Raswinder. Han har boet i Danmark i 27 år, men mener, at han lige så godt kunne bo i USA, da Danmark alligevel er en stat under USA.
Han er sikker på, at USA bliver i Irak. Han tror, at FN har udspillet sin rolle. Og at der sagtens kan komme en 3. verdenskrig uden at vi hører om FN.
- Danskerne mister respekt rundt om i verden ved at deltage i denne krig. Og vi kan ikke være stolte over at være danskere, siger Raswinder.