Den 21. til 23. marts kommer verden til Silkeborg når Rød Ungdom og Socialistisk Ungdomsfront inviterer til Globale Dage 2003.
Arrangementets hovedbegivenhed er et weekendseminar på Sprogskolen i Silkeborg med workshops og debatter om alt fra Irak til breakdance og uddannelse i Chiapas (se i øvrigt programmet nedenfor)!
På Sprogskolen serverer Det internationale køkken under seminaret billig traditionel mad fra hele verden og billedhuggeren Jens Galschiøt udstiller 'Hænder af sten'.
Derudover er der arrangementer hele tre steder mere i Silkeborg i løbet af weekenden:
På Silkeborg Torv fungerer skibscontaineren Verdensrummet som biograf med tegnefilm, animationer og eksperimenterende film over emnet globalisering. Verdensrummet er åbent fredag fra kl. 15.00 til 20.00 og lørdag fra 9.00 til 20.00.
I Teatersalen i Silkeborg løber festivalen 'Rock mod Racisme' af staben; 18 bands fra ind- og udland spiller livemusik fra kl. 20.00 og hele natten fredag og lørdag. Scenerne er i øvrigt stadig åbne.
Og i Pakhuset på Nygade 22 C er der international guitarkoncert fra kl. 11.00 - 15.00 om lørdagen og lysbilledforedrag om kulturimperialisme fra kl. 14.00 - 16.00 om søndagen ved forfatteren og fotografen Mogens Stryhn.
Hvor intet andet er nævnt er arrangementerne gratis. Selve seminaret koster 100 kr. at deltage i, og det er inklusive overnatning, workshops og materiale.
Tilmelding kan ske på tlf.: 22 59 57 01 eller på globaledage@hotmail.com.
Det Globale Seminar
Fredag: Åbning, indskrivning og åbningstale ved Jens Galschiøt.
Lørdag: Workshops med den Somaliske Kulturforening, rundtur på Sprogskolen og om uddannelse i Chiapas og Sydsudan. Fra kl. 13.00 er seminaret åbent for offentligheden og byder på bazar med forskellige foreninger, projekter, bogsalg m.m.
Der er fodbold, korsang og hoppepude på parkeringspladsen. Kl. 15. er der offentligt debatmøde; 'Kan man forbyde racisme' med folketingskandidater og MF'ere fra SF, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti samt Bashy Quraishy fra ENAR.
Søndag: Workshops om samba, breakdance, menneskerettigheder, EU, Arbejderbevægelsen og konflikten i Irak.
Alle workshops er med danske og udenlandske foredragsholdere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278