10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Haves krig - ønskes støtte

Haves krig - ønskes støtte

Torsdag, 06. marts, 2003, 00:00:00

Støt vores krige, så får illegale mexicanske indvandrere i USA bedre forhold, og deres børn kan få gratis månedskort til Michael Jacksons Neverland

Vores reporter har følgende fra Washington:
Ifølge velunderrettede kilder gemmer Saddam Hussein nu de kemiske våben i landets skoler. Her vil Bush nemlig aldrig lede.
USA reagerer voldsomt på nyheden, men har større problemer udenfor Irak, hvor Tyrkiet ikke vil lade amerikanerne bruge landets baser.
USA har nu som modsvar besluttet at tilsætte svineblod i al Coca Cola i Tyrkiet.
Desuden har krigsministeriet i Washington regnet ud, at både Frankrig, Tyskland, Syrien, Nordkorea, Libyen, Iran, Mexico, Angola, Belgien og Cameroun kan nås med ballistiske raketter, hvis ikke Irak-krigen lykkes.
- USA har fundet, hvad de ikke fandt i Irak. En salgbar grund til at angribe, udtaler en anonym amerikaner ved navn John Potter.
Nu lover USA massiv støtte til lande, der - bare den mindste smule - vil støtte en lille bitte krig et eller andet sted i verden. Men der er også trusler indblandet.
Her er gavelisten eller truslerne, om man vil:
Mexico - støt vores krige, så får illegale mexicanske indvandrere i USA bedre forhold. Deres børn kan få gratis månedskort til Michael Jacksons Neverland.
Pakistan - støt vores krige, eller vi forbinder jeres atomprogram med Nordkorea. Sidste gang fik I lov at fortsætte jeres atomprogram, hvis I støttede Afghanistan-krigen. Hvad siger I også til, at jeres regering kan spise gratis på McDonalds i Karachi i et år?
Angola - støt vores krig, så får I mere ulandshjælp og lov til at udvinde en helvedes masse amerikansk olie.
Spanien. Tak for jeres støtte til krig. Men hvis ikke vi får fat på olien i Irak, må I sende os noget af al olien fra det der tankskib, der sprang læk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder