09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Kvinder vil marchere for fred

KØBENHAVN - Kvinder vil marchere for fred

Torsdag, 13. februar, 2003, 00:00:00

Human Rights March er kommet til Danmark

En international menneskerettigheds-march i Israel og Palæstina er ved at tage form. Den skal finde sted i juni/juli eller i oktober 2003. Marchen gennemføres i samarbejde med israelske og palæstinensiske fredsgrupper.
Marchens formål er at markere afstand til krig som løsning på konflikter og at synliggøre støtte til og sympati for de fredsbestræbelser, der udfoldes fra begge befolkninger i regionen.
Marchen udtrykker tillid til, at dialog og samarbejde på græsrodsniveau har politisk effekt.
Initiativet til Humanrights March 2003 kommer fra Norge, hvorfra man holder kontakt med fredsgrupper, organisationer og enkeltpersoner i Europa, USA og Canada, der ønsker at tilslutte sig marchen.
Af sikkerhedsmæssige grunde har man besluttet at det udelukkende er kvinder, der deltager i marchen.
Også i Danmark er der nu dannet en gruppe, som arbejder på at sende danske kvinder med på marchen.
Den 18. februar kl. 19.30 har du muligheden for at møde en af repræsentanterne fra den norske initiativgruppe i Medborgerhuset, Nørre Alle 7, København N.
Marchen bakkes op af organisationer som Flygtninge under Jorden, Kvindernes Internationale Liga for fred og frihed. FN-forbundet, Center for Konfliktløsning, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Kvinder for Fred og Kvinder i Sort.
Læs mere på www.humanrightsmarch.dk
Information om march i Israel og Palæstina. 18. februar kl. 19.30 i Medborgerhuset, Nørre Allé 7 København.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. feb. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder