Jørgen Flindt Pedersens film om Palæstina, ´De Besatte´, vises igen i Svendborg - første aften var der ikke plads til alle interesserede i aulaen i Byskolen.
Jørgen Flindt Pedersens film om Palæstina, 'De Besatte', vises igen i Svendborg - første aften var der ikke plads til alle interesserede i aulaen i Byskolen.
- Vi har fået opfordring til at vise filmen igen, for at give flere muligheden for at se den. Den gjorde ved første fremvisning et stort indtryk, siger Jesper Kiel fra Palæstinainitiativet i Svendborg.
Så igen på onsdag - altså i morgen aften kl. 19 - kan du se filmen 'De Besatte' i aulaen på Byskolen i Svendborg. Der er gratis adgang.
Filmen handler om fem palæstinenseres liv, men filmen fortæller også det palæstinensiske folks historie siden det mistede sit land i 1948.
Efter filmen vil Jens Meincke komme med en kort beretning fra Palæstina. Jens Meincke er netop vendt hjem efter uger som fredsvagt på Vestbredden. Han vil blandt andet fortælle om den mur, som israelerne bygger langs Vestbredden for at udelukke palæstinenserne.
Filmen De Besatte vises i aulaen på Byskolen i Svendborg. Onsdag den 12. februar kl. 19.
Boykot Israel Kampagnen slog til mod Føtex
I sidste uge slog en gruppe Boykot Israel aktivister til mod Føtex i Svendborg. Alle israelske varer blev mærket med 'Boykot Israel'-mærkater. Aktivisterne tvangsfjernede også en betragtelig del af varerne fra deres normale plads, hvilket gjorde det svært at købe rød peber, grapefrugt eller andet frugt og grønt fra Israel, fortæller en af aktivisterne.
Føtex er absolut topscorer hvad angår israelske varer i Svendborg, oplyser kampagnen. Køb i stedet frugt og grønt hos grønthandlere - her er varerne ikke fra Israel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278