Den franske kaptajn Alfred Dreyfus blev på denne dag i 1895 deporteret til Djævleøen ud for Fransk Guyanas i Sydamerika, efter ved en krigsdomstol at være blevet degraderet og dømt til forvisning.

Anklagen lød på højforræderi. Men allerede i 1896 blev det påvist, at dommen over den jødiske kaptajn hvilede på falske dokumenter. Den skyldige var den forgældede major Esterhazy, som imidlertid blev frikendt.
Forfatteren Emile Zola skrev i 1898 en avisartikel under overskriften 'Jeg anklager'. Heri rettede Zola voldsomme anklager mod hærens generalstab.
'Dreyfus-affæren' delte i de følgende år Frankrig i to lejre, antidreyfusarderne, der støttedes af den katolske kirke, antisemitiske og højere officerskredse. Dreyfusarderne blev derimod bakket op af socialister og radikale.
Ved sagens genoptagelse i 1899 stadfæstedes dommen, men Dreyfus blev benådet. Først efter Esterhazys fulde tilståelse i 1904 blev Dreyfus frikendt. To år senere fik Dreyfus fuld oprejsning.
'Dreyfus-affærens' politiske konsekvens var afgjort et nederlag for kirken, mens de radikale sikrede sig en politisk nøglestilling.