26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Krige bliver ikke ført kun for olie

- Krige bliver ikke ført kun for olie

Torsdag, 07. november, 2002, 00:00:00

Dagbladet Arbejderen har snakket med Scott Ritter, ledende våbeninspektør i Irak fra 1991 til 1998

Syntes du FN har mistet autoritet siden 1990?
- Ja FN har mistet autoritet på grund af USA's pres. Eller man kan måske sige, at FN har mistet indflydelse. Men se på Sikkerhedsrådet nu, hvor Frankrig, Rusland og Kina står mod USA's pres. FN har afgjort stadig en rolle.

Var der kræfter, der stod over FN, da du var våbeninspektør?
- Hver eneste suveræn stat står over FN. FN er ikke og kan ikke være en verdensregering. Men i tilfældet med Irak og masseødelæggelsesvåbnene, så stod Sikkerhedsrådet over Irak på det punkt, og Sikkerhedsrådet er styret af USA.

Hvilken rolle spiller olien i Irak-konflikten?
- Olien er der - alle vil have fat i den. Men krige bliver ikke ført kun for olie. Krigen bliver ført af en ideologi, og den ideologi er imperialismen. Det er ikke krigen der styrer ideologien, det er ideologien der styrer krigene.

Kan folkelig modstand forhindre en ny krig mod Irak?
- 'Folkelig modstand' - er det en kommunistisk betegnelse, eller hvad? Lad os kalde det folkets vilje. Og ja, jeg håber folkets vilje kan stoppe krigen - det bliver den nødt til. Men jeg håber det er mere end ord, det er nødvendigt at folk bliver involverede og aktivt siger fra.

Har der været ændringer i de skiftende amerikanske regeringers politik overfor Irak?
- Der har afgjort været forandringer. Men USA har ført den samme politik overfor Irak, der hedder 'regime change', at ændre styret. Clinton satsede på en passiv ændring, og skelede til resten af verdens meninger. Bush er gået over til aktivt at fjerne Saddam Hussein, og han er ligeglad med resten af verden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. nov. 2002 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder