Det er i dag 85 år siden at bolsjevikkerne tog magten i Rusland. Februarrevolutionen i foråret 1917 havde skabt en slags dobbeltmagt i Rusland: På den ene side regeringen, på den anden side de revolutionære sovjetter.

Under indtryk af den stigende uro i Europas krigsførende lande tilskyndede Lenin til, at man forberedte den væbnede magtovertagelse.
Arbejdere og bønder sluttede i stadig større grad op om bolsjevikkerne i løbet af 1917. Det skyldtes i høj grad, at regeringen med mensjevikker og socialrevolutionære i spidsen ville føre krigspolitikken videre.
Februar-revolutionen kom spontant, fordi befolkningen led af sult på grund af zarens og hans allieredes krigspolitik. Økonomien blev kørt i sænk, fordi industrien rettede sig ind til udelukkende at fremstille krigsmateriel.
Samtidig var der mangel på fødevarer og priserne på mad i de store byer som Sankt Petersborg og Moskva var tårnhøje. Arbejderkvinder kunne stå i kø i dagevis for at få fødevarer. Mange arbejdere og bønder var ved fronten.
Lenins vurderede, at tiden var inde til den endelige revolution. Situationen var også til en væbnet revolution. Bolsjevikkerne tog magten og holdt sine løfter om fred i forhold til Første Verdenskrig og en jordreform.
Oktober-revolutionen gik forholdsvis smertefrit. Flere generaler overgav sig uden sværdslag. Tilsyneladende. En borgerkrig mellem de røde og de hvide begyndte og sluttede først i 1920 med bolsjevikkerne endelige sejr.
At revolutionen blev kaldt Oktoberrevolutionen, skyldes, at Rusland på det tidspunkt regnede efter den gamle julianske kalender. Og selv om bolsjevikkerne afskaffede denne tidsregning, beholdt de navnet Oktoberrevolutionen.