Mange sindslidende har brug for hjælp til at generobre magten over deres eget liv
Under overskriften 'Magt over eget liv' indbyder Socialpolitisk Forening i København til fyraftensmøde om socialpsykiatrien.
Mødet foregår i morgen og afholdes i forbindelse med, at foreningen udgiver en ny lærebog med samme titel. Udgangspunktet er, at socialpsykiatrien har et andet indhold end sygehus- og distriktspsykiatrien. I det psykosociale arbejde sættes der fokus på den sindslidende samlede sociale situation, og derfor er den primære indsats at yde støtte i hverdagen.
'Det handler om magt. Om ikke at fratage mennesker med psykiske problemer magten over deres eget liv. Hjælpe dem til at generobre denne magt,' lyder det i den nye bog fra Socialpolitisk Forening.
På mødet er der blandt andet indlæg af socialrådgiver Lars Ahlstrand og den ene af bogens forfattere, Anita Barfod, der er konsulent i Socialt Udviklingscenter. Den anden forfatter, Carsten Andersen, var indtil sin pludseligt død tidligere på året, involveret i flere udviklingsprojekter inden for socialpsykiatrien.
Læs mere om 'Magt over eget liv' på Socialpolitisk Forenings hjemmeside: www.socialpolitisk-forening.dk
Fyraftensmøde: 'Magt over eget liv' torsdag den 7. november kl. 15.00-16.30. Medborgerhuset, Blågårds Plads 3, København. Tilmelding på telefon 35828350. Deltagelse er gratis.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278