Dagbladet Arbejderen har snakket med Mario Cabrall, tidligere landbrugsminister i Guinea Bissau om den Afrikanske Union

Er dannelsen af den Afrikanske Union noget positivt?
- Det er positivt, fordi det nu bliver muligt for de afrikanske lande at lave en samlet strategi for udvikling. Som det er i dag, er det kun få afrikanske lande, der har indflydelse i de internationale institutioner.

Hvad kan den Afrikanske Union, som Organisationen for Afrikansk Enhed ikke kunne?
- Den Afrikanske Union kan føre til en global position for kontinentet, og give inspiration i de enkelte lande. Desværre er unionen ikke i stand til at løse problemer, som for eksempel nationalismen. Krigene er skabt af dårlig økonomi, og kan føres helt tilbage til, da de europæiske kolonimagter delte Afrika under Berlinkonferencen. Det kan Afrikas Union ikke gøre meget ved.

Libyens leder Moammar Gadaffi var manden med ideen til unionen - hvordan kan det ses i den traktat, som er vedtaget?
- Det er meget positivt, at Libyen spiller den rolle, og Libyen kan bruge sin indflydelse til at genskabe enhed. Men Moammar Gadaffi er ikke den første, der har talt om pan-afrikanisme. Det har mange afrikanske statsmænd.

Hvornår vil Afrika have et fælles parlament, en fælles regering, et Sikkerhedsråd og en militærstyrke under fælles kommando?
- Om 10-20 år. Jeg tror det kommer under alle omstændigheder. Men det vigtigste er ikke at bygge strukturen. Det vigtigste er, at den bliver effektiv, at den fører beslutningerne ud i livet.

Er den Afrikanske Union demokratisk eller er det de store lande der bestemmer?
- Den er ikke så demokratisk, som man kunne ønske. Men det er selvfølgelig et skridt på vejen.