25 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Det er klart, der skal reageres

- Det er klart, der skal reageres

Onsdag, 16. oktober, 2002, 00:00:00

Dagbladet Arbejderen har snakket med Camilla Gregersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, om det forlig regeringen har indgået med Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti om universitetsreformen

Med hvilke ord vil du kort karakterisere forliget?
- Et kæmpe tilbageslag, afdemokratisering, lukkethed, ideologisk tiltag frem for løsning af de konkrete problemer på universiteterne.

Hvad er de konkrete problemer på universiteterne?
- Allerede i dag har vi en meget enerådig ledelse, men nu får vi en enevældig ledelse. Det går den forkerte vej.

Kan det ikke forhindre indspisthed, at få folk udefra med i universiteternes bestyrelser?
- Tværtimod. Det lukker beslutningsprocessen, som hidtil har været åben. Hidtil har vi haft åbne bestyrelser og flere involveret i bestyrelsesarbejdet. Det får vi ikke fremover.
- Nu vil der sidde fem til seks folk udefra og tage beslutningerne i lukkede forummer. Det giver hverken demokrati indadtil eller åbenhed mod samfundet.

I kan vel ikke være utilfredse med, at de studerende bevarer 50 procents repræsentation i studienævnene?
- Nej ikke med 50 procents repræsentation, men med at kompetancen i nævnene bliver fjernet. Det er at gøre nar med folk. I dag er der en reel kompetance i studienævnene. Fremover vil institutlederne have det overordnede ansvar og de ledere vil ikke længere være valgt af os, men af rektor og dekanerne.

Er det ikke en god ting, at forligets parter nu lover bedre økonomi til universiteterne?
- Jo tak, det er godt med økonomisk stabilitet. Men det er en høj pris at sælge ud af demokratiet for at få økonomien afklaret. Socialdemokratiet har solgt sig selv alt for billigt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. okt. 2002 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder