På torsdag mindes dem der faldt for Spaniens og Danmarks frihed
Kampen mod fascismen i Europa i 1930'erne var en sag, som engagerede mennesker fra alle lande - også Danmark.
Hundreder af danskere drog til Spanien for at forsvare den demokratiske spanske republik mod general Francos fascistiske horder.
Mange danskere ofrede livet i denne kamp for demokrati - flere kom heldigvis hjem igen og mange af disse blev rygraden i den danske modstandsbevægelse under nazi-Tysklands besættelse af Danmark.
Det er blevet en tradition at mindes de danske Spaniens-frivillige ved et arrangement den 17. oktober - således også i år.
Torsdag den 17. oktober kl. 12.00 er der mindemøde ved mindestenen i Churchill-Parken på Østerbro i København.
- Vi lægger blomster til minde for de kammerater, der faldt for Spaniens og Danmarks frihed, fortæller Allan Christiansen fra Danske Spaniensfrivilliges Forening.
- Bagefter synger vi 'En hilsen til jer kammerater' til akkompagnement af Kurt Wilken.
Efter mindehøjtideligheden samles man til en forfriskning på Toldbodkroen.
Mindemøde for de spaniens-frivillige, torsdag den 17. oktober kl. 12 i Churchill-Parken, København Ø.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278