På fredag mødes forskellige holdninger til de etniske minoriteter
Etnisk Debatforum afholder på fredag kl. 18.30 et seminar om 'Grundloven og etniske minoriteter'.
Det foregår i Medborgerhuset, Kapelvej 44 på Nørrebro. Foruden Etnisk Debatforum står også foreningen Fair Play, POEM og Minoritetspartiet bag seminaret.
- Vi har i den anledning inviteret nogle eminente politikere, forskere og minoritets-repræsentanter til at debattere et af samfundets vigtigste udfordringer, fastslår en talsmand for arrangørerne.
Seminaret vil søge at komme med bud på spørgsmålet 'om grundloven skal beskytte de etniske minoriteters politiske, kulturelle og religiøse rettigheder, eller skal den fortsat kun afspejle et monokulturelt samfund?'
De inviterede debattører er følgende:
* Svend Auken, medlem af folketinget og tidligere formand for Socialdemokratiet.
* Domprovst Anders B. Gadegaard.
* Elisabeth Arnold, medlem af folketinget og gruppeformand for Det Radikale Venstre.
* Lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet, Mikael Rothstein.
* Eyvind Vesselbo, medlem af folketinget for Venstre og kultursociolog.
* Mona Sheikh, konsulent og samfundsdebattør.
* Rune Engelbreth, formand for Minoritetspartiet.
* Bashy Quraishy, næstformand i POEM.
Aftenens ordstyrer bliver Politiken-journalisten Anders Jerichow
Grundloven og etniske minoriteter, Medborgerhuset Kapelvej 44, København N. Fredag den 11. oktober kl. 18.30
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278