23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Demonstrationer mod terrorkrig og monopolmagt

Demonstrationer mod terrorkrig og monopolmagt

Onsdag, 18. september, 2002, 00:00:00

KØBENHAVN - Demonstration på lørdag og på mandag mod ASEM-topmødet og de multinationales udemokratiske magt

Danmark er som formandsland i EU vært for det såkaldte ASEM-topmøde på mandag og tirsdag i næste uge. Det bringer en række anløbne asiatiske ledere til København, hvor de mødes med stats- og regeringscheferne fra EU, der i praksis altid fører de europæiske monopolers politik.
På topmødet vil EU gøre sin indflydelse gældende i Asien i skarp rivalisering med USA, Japan og Kina, skriver en række organisationer, som indkalder til demonstration på mandag den 23. september.
'De lande i Asien, som tilhører den tredje verden regeres af undertrykkende marionet-regimer, der er fanget i imperialismens spind...', skriver Dansk-Filippinsk Solidaritetskomite, Stop Terrorkrigen-Initiativet og Internationalt Forum, der sammen med andre arrangerer demonstrationen.
Et af de værste regimer er Gloria Arroyos regering i Filippinerne. Præsident Arroyo kommer selv til København.
I ly af den såkaldte krig mod terrorisme fører hun sammen med USA en militær offensiv mod landets kommunister og demokratiske folkebevægelse.
Derfor er en række af demonstrationens paroler særligt rettet mod Arroyo:
* EU - fingrene væk fra Asien
* Stop USA's terrorkrig i Filippinerne
* Ned med Arroyo-marionetregimet i Filippinerne
* Stop krænkelserne af menneskerettighederne i Filippinerne
* Støt folkets kamp i Asien
* Stop de multinationales tyverier.
Demonstrationen starter kl. 16.30 på Christiansborg Slotsplads. Kl. 17.30 gør den stop ved det Filippinske Generalskonulat, Snorresgade 20 for at slutte kl. 18.30 på Rådhuspladsen.
Der er taler og musik.
Kasserolledemonstration: Mennesker for profit
På lørdag den 21. september er der larmedemonstration mod de multinationales udemokratiske magt.
Den starter kl. 13.15 ved Arkitektskolen, Ph. de Langes Alle 10 på Holmen. Derfra går demonstrationen via udenrigsministeriet til ISS i Bredgade for at slutte ved A.P.Møller på Esplanaden.
Mød op med kasseroller og grydelåg, opfordrer ATTAC og en kreds af anbefalere.
Taler ved Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten, Lisbeth Scmidt Jespersen fra BUPL, Lai Suet Kuen - tidligere ISS-ansat i Hongkong og faglige talere fra Asien.

Demonstration lørdag den 21. september kl. 13.15 fra Holmen til Esplanaden.

Demonstration mandag den 23. september kl. 16.30 fra Christiansborg til Rådhuspladsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. sep. 2002 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder