KØBENHAVN - A.P. Møller og danske søfolk spillede en ofte overset rolle under krigen
'A.P. Møller og danske søfolks rolle under Anden Verdenskrig.' Det er titlen et offentligt debatmøde, som afholdes på torsdag i næste uge.
- Mødet tegner til at blive et spændende og afslørende møde med oplægsholdere, som er grundigt inde i emnet, fortæller Leif Larsen fra Dokumentationscenter mod Historieforfalskning.
Den ene oplægsholder er dr. phil. Christian Tortzen, som har udgivet et værk i fire bind om 'Søfolk og skibe... om danske søfolk under 2. Verdenskrig'.
- Tortzen har dermed sat et markant mindesmærke over danske søfolks indsats i kampen mod nazismen, fastslår Leif Larsen.
Desuden er der oplæg fra formanden for Aktive Modstandsfolk, Frede Klitgård, som især vil beskæftige sig med skibsredder A.P. Møllers rolle.
Journalist Hans Jørgensen, som sidste år udgav bogen: 'Den glemte modstand' for SiD's Transportgruppe, vil give eksempler på det farlige liv, som søfolk førte i seks år som krigssejlere.
Endelig deltager pensioneret skibskaptajn Erik Egebak, som sejlede i alle årene. Han vil fortælle om det farlige liv, som kostede to tusinde danske søfolk livet.
Dette møde er nummer ni i en række af offentlige møder. Det afholdes i SiD's mødesal, Kampmannsgade 4 ved Vesterport station. Der er fri entre, og alle er velkomne.
Debatmøde om A.P. Møller og danske søfolks rolle under Anden Verdenskrig. Torsdag den 19. september kl. 14-17. SiD's mødesal, Kampmannsgade 4.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278