11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En ende på volden i Colombia?

Konference:

En ende på volden i Colombia?

Oppositionsleder og menneskerettighedsforkæmper Piedad Córdoba i debat med danske politikere.

Oppositionsleder og menneskerettighedsforkæmper Piedad Córdoba er på besøg i Danmark.
FOTO: acn.ve
1 af 1
23 sep 2012

I Colombia er der netop opstartet fredsforhandlinger mellem regeringen og oprørsgruppen FARC, der skal sætte en stopper for 48 års blodig konflikt.

Den 23. september får Danmark besøg af Colombias nystiftede centrum-venstreparti "Marcha Patriótica", MP, med oppositionslederen og menneskerettighedsforkæmperen Piedad Córdoba i front.

Det er første gang, Piedad Córdoba, som også er leder af Colombias fredsbevægelse, besøger Danmark.

Oppositionspartiet MP blev stiftet sidste år som en fælles paraply af mere end 1.000 organisationer fra hele Colombia. Partiets mål er at samle oppositionen i Colombia om kravet om en fredelig løsning på Colombias borgerkrig og en demokratisk transformation af landet.

Nu på søndag deltager Piedad Córdoba i en paneldebat i Verdenskulturcentret i København under overskriften: "En ende på volden i Colombia?"

Marcha Patriótica er repræsenteret i panelet med:

Piedad Córdoba, socialdemokrat, oppositionsleder; Mauricio Ramos, fagforeningsleder; Javier Calderón, international sekretær.

Desuden deltager ordførere samt EU-parlamentarikere for de danske politiske partier.

Niels Lindvig, DR P1, er moderator.

Begrænset antal deltagere. Tilmelding på mail: colombiakonference@live.dk

Konferencen arrangeres af Fagligt Colombia Fokus og Internationalt Forum i samarbejde med Modkraft.dk