Hvor meget må en handicappet koste?
Hvor meget må en handicappet koste?
Offentligt høring på tirsdag i Aarhussalen.
Danmark har tilsluttet sig FN's handicapkonvention, som forpligter til at give lige muligheder for mennesker med og uden handicap.
Voksende kommunale udgifter til handicappede er et varmt politisk tema i 2012. De handicappede oplever kommunale beskæringer af hjælp til livet i eget hjem og af hjælpen til at opnå job og uddannelse og til at forblive i job.
Er det os skatteydere, der ikke vil betale, og/eller er det kommunalpolitikerne, der ikke vil?
På en offentlig høring tirsdag eftermiddag beretter tre handicappede om egne og deres organisationsfællers erfaringer. Tre specialister kommenterer på beretningerne. En (siddende!) stand-up-komiker perspektiverer. En kommunalpolitiker sammenfatter.
De tre brugere: Marianne Banner fra Landsforeningen Autisme, Jørgen Bak fra Dansk Blindesamfund og Jørgen Havndrup fra Dansk Handicapforbund.
De tre specialister: Vibeke Jensen, chef for Aarhus Kommunes beskæftigelsesafdeling, Asbjørn Agerschou, socialpolitisk konsulent i SL, og Ole Lauth, forstander på Egmonthøjskolen.
Professor dr. brok i lige muligheder: Dan Brock.
Kommunalpolitikeren: Claus Thomasbjerg, socialudvalgsformand, Aarhus.
Høringen arrangeres af Socialpolitisk Forening for Aarhus og Omegn og Danske Handicaporganisationer, DH-Aarhus.
Tilmelding hos Elisabeth Pedersen, telefon 86 15 12 16 eller viggojonasen@gmail.com