21 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dit dagblad har brug for støtte

1.200.000 til Arbejderen:

Dit dagblad har brug for støtte

Arbejderen mangler godt 600.000 kroner i at nå sit indsamlingsmål i år. Alle læsere opfordres til at støtte avisen.

Fra tidligere støttefest.
FOTO: Freja Wedenborg
1 af 1

At lave et rødt dagblad bliver aldrig en overskudsforretning. Gennem hele Arbejderens levetid har avisen været afhængig af kontant støtte fra sine læsere. De sidste fire år er der årligt indsamlet mellem 1,0 og 1,2 millioner kroner til Arbejderen. 

- Uden den støtte kan avisen ikke overleve. Arbejderen klarer sig i kraft af sine trofaste læsere, som år efter år betaler penge ind til avisen, siger Hanne Rosenvold fra Arbejderens indsamlingsudvalg.

- Der er brug for, at vi nu sætter fuld turbo på dette års indsamling. Indtil videre er der betalt 593.207 kroner til Arbejderens Støttefond i år. Det vil sige, at vi kun er knap halvvejs mod årets mål på 1,2 millioner kroner, her hvor der kun er godt tre måneder tilbage af året, tilføjer hun.

Men der er gode muligheder for at nå i mål, hvis der er fokus på opgaven. Efteråret er traditionelt den tid på året, hvor der kommer flest penge ind til Arbejderen. Over hele landet arrangeres støttefester og andre støtteaktiviteter.

- I år har vi ekstra meget brug for, at indsamlingen kommer i hus. Relanceringen af Arbejderen er en dyr affære. På grund af ekstra sideantal og rødt tryk på alle sider er der ekstra udgifter til blandt andet trykplader, papir og trykplader. En del af beløbet bliver dækket af en stigning i abonnementspriserne, men ikke det hele, oplyser Hanne Rosenvold.

- Trods de ekstra økonomiske omkostninger er vi helt overbeviste om, at det har været rigtigt at gennemfører relanceringen af Arbejderen. Den nye avis er blevet meget godt modtaget af de fleste læsere og vi kan mærke en stor interesse i mange kredse for Arbejderen. 

Fra indsamlingsudvalget lyder en kraftig appel til alle læsere om at være med til at få årets indsamling i hus.

- Det kan du gøre på mange måder. Enten ved at indbetale et kontant beløb på Arbejderens Støttefond, reg. nr. 9570, kontonr. 213 3318 eller ved at få din fagforening eller organisation til at give et bidrag til Danmarks røde dagblad, som altid er åbent for at dække deres holdninger og aktiviteter, siger Hanne Rosenvold og fortsætter:

- Du kan også deltage i en af de mange støttefester, som er annonceret her på siden, eller selv tage initiativ til at gennemføre et arrangement til støtte for Arbejderen. Vi vil gerne omtale alle aktiviteter i Arbejderen så send venligst oplysninger om arrangementer til red@arbejderen.dk.

Og så er der selvfølgelig stadig brug for, at avisens læsere får venner og bekendte til at tegne et gratis tre ugers abonnement på avisen. Foldere til at tegne abonnementer på kan bestilles på abo@arbejderen.dk.

 

*****Spalte med støttefester

Rød bjælke: Støttefester

København N

Lørdag den 29. september, Murergade 8

Underholdning v/ troubadouren Jens Nielsen og pubquiz.

Tilmelding: Tlf. 21 43 81 52 eller 60 76 00 92

 

København NV

Lørdag den 6. oktober hos 3F LPSF. Peder Ipsens Allé 27

Taler fra Arbejderens redaktion og Nikolaj Villumsen, folketingsmedlem for Enhedslisten. Musik.

Tilmelding: Tlf. 51 900 960

 

Valby

Lørdag den 13. oktober kl. 17 hos 3F BJMF, Trekronergade 26

Taler fra Arbejderens redaktion og BJMF's lærlingeklub. Musik v/ Jens Nielsen, Kim Gutmann m.fl. 

Tilmelding: Tlf. 61 18 45 51 eller bager@secret.dk eller an@arbejderen.dk

 

Aalborg

Fredag den 2. november kl. 18 i Socialisternes Hus.

Fælles indsamlingsfest Arbejderen og Skub.

Info følger.

 

Amager

Lørdag den 3. november hos 3F Kastrup, Saltværksvej 68

Velkomst af formand for 3F Kastrup Henrik Bay Clausen. Tale fra Arbejderens redaktion.

Info: 30 29 35 34

 

Århus

Lørdag den 3. november

Info følger.

 

 ****Boks med indsamlet beløb 

Rød bjælke: Indsamlet til Arbejderen fra juni til september

Læserbidrag 44.816 kr.

Metal Lolland-Falster 500 kr.

Malernes Fagforening, København 3000 kr.

BJMF, København 3000 kr.

Byggefagenes Samvirke 500 kr.

Folkebevægelsen mod EU 500 kr.

Indsamlingsfest i Pandrup 12.653 kr.

Kartoffelsmovs i Århus 4920 kr.

Arbejderens Venner, 3 F Sommervej, Århus 7600 kr.

Grillfest i Roskilde 4312 kr.

Gadefest Murergade, Nørrebro 13.750 kr.

Kommunister og kultur, Vestsjælland 4041 kr.

Lokalhistorisk byvandring Amager 1928 kr.

Indsamling Rød Sommerlejr 24.717 kr.

Kommunistisk Parti Amager 11.912 kr.

Kommunistisk Parti Nørrebro 7600 kr.

Kommunistisk Parti Nordvest 21.581 kr.

Kommunistisk Parti København Syd 20.304 kr.

Kommunistisk Parti København unge 9064 kr.

Kommunistisk parti København i øvrigt 703 kr.

Kommunistisk Parti Vestsjælland 8900 kr.

Kommunistisk Parti Sydsjælland 5600 kr.

Kommunistisk Parti Syddanmark 2800 kr.

Kommunistisk Parti Århus 30.750 kr.

Kommunistisk Parti Århus unge 200 kr.

Kommunistisk Parti Randers 2000 kr.

Kommunistisk Parti Nordjylland 1800 kr.

Andet 9074 kr.

I alt 255.025 kr.

  

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2012 - 14:25   28. sep. 2012 - 15:53

Arbejderen

ur@arbejderen.dk