En musikalsk rejse med Mikis Theodorakis
En musikalsk rejse med Mikis Theodorakis
Fik du ikke hørt koncerten, er muligheden der i Metronomen på Frederiksberg.
Ifølge arrangørerne var det et brag af en koncert i Timotheuskirken den 16. november, hvor der var sang og musik af Mikis Theodorakis og enkelte andre komponister, fremført af tre kor, to fremragende solister og et firemandsorkester, heriblandt en inciterende græsk bouzouki.
Nu får de, der gik glip af koncerten eller som nød den så meget, at de gerne vil høre den igen, endnu en chance.
Koncerten bliver gentaget fredag den 7. december klokken 19:30 i Metronomen på Aksel Møllers Plads, Godthåbsvej 33 på Frederiksberg.
Koncerten er en musikalsk rejse med Mikis Theodorakis i selskab med Pablo Neruda, Victor Jara, Bertolt Brecht, Mikael Wiehe, Klaus Rifbjerg, Pete Seeger. Lyt til blandt andet Canto General, Andreas-Suiten og Brechts Svendborg-digte.
Solister og kor: Karin Norrinder & Lasse Chr. Bach, Oktoberkoret, FSB-koret og JALO-koret. Christos Farmakis, bouzouki; Torben Kjær, piano; Lars Bo Svendsen, guitar; Ib Lund Nielsen, bas; og Morten Skøtt Knudsen, trommer. Dirigent: Jørgen Allan Christiansen.
Billetter sælges ved indgangen, og billetprisen er som sidst 80 kroner.
Billetterne kan også forudbestilles per e-mail til jny@post.cybercity.dk eller vivi.rust@gmail.com