Åbent brev til Nobelfondens bestyrelse i Sverige
EU, som den norske Nobel-komite har gjort til vinder af fredsprisen i 2012 er åbenlyst ikke en af de "forkæmpere for fred", som Alfred Nobel tænkte på, da han formulerede fondens formål i sit testamente. Vi beder fondens bestyrelse om at gøre det klart, at den derfor ikke kan udbetale dette års pris.
Vi vil samtidigt minde om de svenske myndigheders (Länsstyrelsens) beslutning 21. marts om at bede bestyrelsen studere det formål, som Nobel beskrev i sit testamente med en understregning af, at alle pristildelinger skal leve op til dette.
Alfred Nobel betegnede i sit testamente fra 1895 præcist dem, hvis indsats han ville gavne, som forkæmpere for fred ("fredsförfäktare"). Der er ikke tale om en uspecificeret "fredspris". Nobel ønskede at støtte politisk arbejde for en demilitariseret, global fredsorden (et "folkenes forbrødring") på grundlag af samarbejde, lov og afrustning.
Den norske Nobel-komite har gendefineret og nyskabt prisen på en måde, som ikke er i overensstemmelse med loven. Valget af EU som prismodtager i 2012 strider mod mindst to punkter:
1: EU søger ikke at realisere Nobels demilitariserede, globale fredsorden.
2: EU og medlemsstaterne bygger deres sikkerhed på militær styrke og fører krige snarere end at insitere på behovet for en anderledes tilgang.
Vores påstand om at erklære tildelingen af prisen i 2012 for ulovlig baserer sig dertil på velkendte fakta, som udløste kommentarer, da man offentliggjorde vinderen, og vi henstiller til fondens bestyrelse om at handle til forsvar for Nobels Fredspris og dens grundlægger Alfred Nobel.
Loyal fremme af Nobels globale fredsorden er komiteens vigtigste forpligtelse. Selvom man kan acceptere en vis fleksibilitet omkring tekniske regler, så er prismodtageren i 2012 i særlig grad problematisk set i forhold til Nobels formuleringer om at [fortjenstfuldheden skal være baseret på] "senest forgangne år", og at vinderens skal være en "person".
Vi beder om en hurtig reaktion fra fonden.
Det åbne brev er sendt den 29. november og en række yderligere personligheder har også sat deres underskrift på brevet. Det gælder blandt andre Bruce Tent, tidligere formand for Det Internationale Fredsbureau; professor Robert Hinde fra Bevægelsen for afskaffelse af krig; juraprofessor Ståle Ekeland fra Oslo Universitet og advokat Frederik S. Heffermehl, der er forfatter til bogen Nobels Fredspris fra 2010.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278