USA er et land, der er væbnet til tænderne. Med et arsenal af atomvåben er hele hierarkiet fra staten til gaden spækket med automatvåben.

Forleden vakte det dog nogen opsigt, da en 11-årig dreng mødte op i St. Vincent’s Catholic Primary School med en pistol og ammunition i tasken sammen med madpakken. Hverken pistol eller ammunition er et aspekt i historien. Drengens intention var at forsvare sig selv, hvis der skulle dukke en galning op, som det skete i forrige uge på en skole i Connecticut, hvor 20 elever blev dræbt.

Den bevæbnede handlede inden for den logik, der har ført til et stærkt selvbevæbnet USA. Et samfund, hvor omkring 10.000 bliver dræbt om året med denne våbentype. En stramning af våbenloven – som er meget liberal – vil ikke være et stort indgreb i et land, hvor der er 89 våben for hver 100 borgere, svarende til 270 millionerne styk. Alle kan skaffe en gun. Standardsvaret er mere kontrol og strengere straffe.

Selvom afroamerikanere kun udgør 14 procent af befolkningen udgør de 40 procent af fangebefolkningen

Det er ikke nemt at være ung i det mærkelige land. Især ikke afroamerikaner eller latino. Resultatet af den hårde linje var dramatisk. I 1972 var der 350.000 amerikanere bag tremmer. I 2010 levede 2,3 millioner i USA, som har 4,5 procent af verdens befolkning, men 22.7 procent af verdens fængslede.

Selvom afroamerikanere kun udgør 14 procent af befolkningen udgør de 40 procent af fangebefolkningen. Blandt 18 - 64 årige sorte sidder 8 procent bag tremmer, mens andelen for latinoer er 2,7 procent og for hvide 1,1 procent. Hvis aldersgruppen indsnævres til 20-34 årige er det 11,4 procent afroamerikanere, der sidder bag tremmer.

"Stop and frisk" et et forhør og en kropsvisitering på gaden. I 2002 blev 97.296 newyorkere udsat for "stop and frisk". I 2011 var det vokset til  684.330. Af dem, der blev stoppet, var 87 procent sorte eller latinoer. Fire personer, der står og taler sammen, duften af marihuana, en mistanke, gammelt nag eller måske slet ingen ting. Det er nok.

I New York bliver næsten 12.000 børn og teenagere mellem 7 og 16 år anholdt hvert år. Af dem godt 4.000 for alvorlige forbrydelser. 15.000 newyorkere under 18 år er spærret inde. 95 procent af unge, der er indsat i fængsler er farvede. FNs Børnekonvention artikel 37 forbyder dødsstraf og fængslinger på livstid af børn under 18 år. USA og Somalia er de eneste lande, der ikke har underskrevet erklæringen. I USA sidder 2.400 børn og unge i fængsel på livstid for forbrydelser, der er begået i en alder på helt ned til 11 år.

Hver dag må 100.000 elever på skoler, som ligger i New Yorks farvede og lavtlønnede bydele, igennem sikkerhedscheck for at komme ind. De 150 metaldetektor-skoler inviterer ikke til indlevelse i svært stof, kreativitet og kammeratskab. Department of Education betaler årligt NYPD 300 millioner dollars for sikkerhed.

Skolerne er blevet et distrikt under NYPD. 5.200 mennesker er ansat under NYPD's School Safety Division som vagter og politifolk, der tager sig af byens skoler. Det ville være landets femtestørste politidistrikt foran Washington, Detroit, Boston og Las Vegas. Til gengæld er der kun 3.000 skolerådgivere til børn og unge.

En tidligere lærer, der sidder i byrådet, siger: "Det ville være meget bedre, hvis vi havde 10.000 skolekonsulenter, der kunne arbejde med eleverne i stedet for at skabe den politistat, som eleverne møder, når de går gennem døren. Vi har behov for at finde disciplinære systemer, som virker." Hundredvis af elever bliver hentet direkte fra skolen og sat i fængsel via den meget kritiserede "school to prison pipeline". Resultatet er stressede miljøer. Elever bliver væk fra skolen, fordi de ikke tør møde op. Det er et mærkeligt land.