04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den venezuelanske revolution efter Chávez?

Den venezuelanske revolution efter Chávez?

Hands of Venezuela og Marxistiske Studerende indbyder til møde i Studenterhuset i København.

Hugo Chávez ved ALBA-mødet i Valbyhallen i 2009.
FOTO: Arbejderen
1 af 1
14 mar 2013

 

Den 5. marts afgik Venezuelas socialistiske præsident Hugo Chávez ved døden.

Også her i Danmark så tusindvis af mennesker med håb og solidaritet mod den revolution, der udfolder sig i Venezuela, og som Hugo Chávez stod i spidsen for og mere end nogen anden personificerede.

Den store opbakning selv i Danmark kunne vi blandt andet se, da Chávez talte i Valbyhallen tilbage i 2009 for omkring 3000 mennesker. Her talte Chávez om, hvordan revolutionen også ville sprede sig til Europa og herop til Danmark.

Ligesom millioner i Venezuela siger vi i dag, "Chávez er død, nu må vi gøre hans drøm til virkelighed". Dette gælder såvel realiseringen af socialisme i Venezuela som at sprede revolutionen her til Danmark.

Det mener Hands Off Venezuela, der i samarbejde med Marxistiske Studerende arrangerer et møde på torsdag den 14. marts klokken 19 i Studenterhuset, Købmagergade 52 i København.

På mødet er der diskussion af situationen i Venezuela efter Chávez' død. Andreas Bulow, der har været bosat i Venezuela i en årrække og har skrevet bogen "Den venezuelanske revolution", vil holde et oplæg: Den venezuelanske revolution efter Chávez?

Arrangørerne håber at se alle, der nærer håb til den venezuelanske revolution, og alle, der respekterede Chávez' vision og hans arbejde for sagen, et arbejde der vel at mærke fortsatte til det sidste.