Tag med til aktionsdag i Bruxelles
Tag med til aktionsdag i Bruxelles
Der går busser fra Danmark ned til den faglige aktionsdag i Bruxelles på torsdag.
Også danskere har mulighed for at komme med til faglig aktionsdag i Bruxelles på torsdag den 14. marts. Her protesteres mod EU's nedskæringspolitik samtidig med, at EU's stats- og regeringschefer holder møde for at planlægge nye angreb på lønmodtagere og arbejdsløse.
Bag demonstrationen står det internationale aktivistnetværk "For a european spring". Også den europæiske faglige sammenslutning, ETUC, støtter op om protesten.
Inden den internationale demonstration, som starter klokken 12 torsdag, vil der være en selvstændig markering ved den danske repræsentation i Bruxelles. Her vil der være taler fra arbejdsløshedsbevægelsen Solidaritet eller frit fald og fra Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Der er busafgang onsdag aften efter protester i en række danske byer. Busserne kører fra DGI Byen i København præcis klokken 19 onsdag aften. Herefter er der opsamling i Ringsted 19.40, Odense klokken 21 og Fredericia 21.40. Du kan stadig nå at komme med, men det haster med tilmelding. Ring til Dennis O'Brien fra Folkebevægelsen mod EU på telefon 5352 8169 eller 2738 2792.
Initiativet til busturen er taget af Folkebevægelsen mod EU i samarbejde med Socialistisk UngdomsFront og Enhedslisten.