Menneskets og fællesskabernes dannelse er nøglen til udvikling af vores samfund. Det er et omfattende og komplekst begreb, der både omfatter social og kulturel dannelse, tillæring af specifikke færdigheder inden for naturfag og sprog, indsigt i samfundet med videre.

Måske handler det først og fremmest om at pleje og skærpe menneskets søgende nysgerrighed, og at kvalificere denne egenskab. Det er de færdigheder folkeskolen må arbejde med. Ikke for at lukke færdige unge ud i samfundet, men til at ruste dem til en fortsat dannelse gennem hele livet. Vedvarende dannelse og udfoldelse af de voksende evner er en essentiel dimension i menneskers livslykke.

Med andre ord: et menneske – et barn – er ikke en spand, der skal fyldes med dansk, regning og matematik. Helst lige til kanten og sådan cirka lige meget i hver spand. I de første år. Så træder mekanismerne ind. Udskilningen. De store tætte spande, der netop egner sig til at holde på lærdommen, bliver "færget" igennem et længere uddannelsesforløb, så de programmeres til at matche netop de behov, som de konkurrenceudsatte virksomheder og dele af den offentlige sektor har.

Resten. De små spande med huller bliver efterladt på lavt prioriterede fagskoler. 'Hvis de har hænderne skruet godt på' som det hedder, skal de jo nok klare sig alligevel. Sådan set er der jo ikke noget egentligt dårligt ved dem, hvis ellers de mestrer balancen mellem rettigheder og pligter i deres videre karrierer.

Lærernes fortsatte kamp er for de mange. Den har et perspektiv, der rækker udover forberedelsestid.

Af mange grunde er dannelse noget forskelligt for alle mennesker. Det er netop et af de grundvilkår lærerne i folkeskolen må arbejde med dagligt, og i årelange forløb. Begge dele er en udfordring og sikkert også en glæde for den enkelte lærer og eleven i de 9 - 10 år. Den meget omtalte skoleleder kan komme og gå, men eleverne er der.

I denne komplekse kontekst er fordybelse nødvendig for at kunne skabe dannelse i en klasse med forskelle, det fælles, det korte og de lange perspektiver. Det kræver forberedelse.

Kommunalpolitikerne i KL ved jo godt, hvad det betyder. Et håndboldhold ligger på gulvet en halv time inden kampen for at samle sig og fokusere. Der bliver varmet op og lavet strækøvelser. Træneren veksler et par ord med hver enkelt spiller. Så går de på banen!

Man ser for sig, hvordan forsamlingen af politikere fra KL tænker skole og undervisning. Mange af dem er sikkert vilde med at sponsere elitesportshold, der kan være med til at brande byen, som det hedder. Byrådet har bevilget en solid sum til lysanlæg, en ny hal og sponsorkroner for at Team dit eller dat kan sætte kommunen på landkortet!

Dannelse står ikke deres hjerte nær på samme måde. I stedet har de, sammen med regeringen, teknokraterne i finansministeriet samt i KL, sat sig for at forvandle lærernes ret til forberedelse til en mulighed, som skolelederen kan dele ud af.

Det er i tråd med både den gamle og den nye regerings strategi for skyde hul i de offentligt ansattes arbejdsforhold. I den resultatkontrakt, Bjarne Corydon har indgået med Moderniseringsstyrelsen, hedder det: "OK13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken."

Det er toner, vi ser i alle lande med neoliberale regeringer, for eksempel Storbritannien, USA og Danmark. Det er samme strategi, der ligger bag EU og IMFs nedskalering af de spanske, græske og cypriotiske samfund. Krisen bliver storbrugt til en ny version af den kolde krig.

KL's chefforhandler, den konservative Michael Ziegler, bekræfter det også: "Vi har vurderet, at vi er nu i en situation, hvor befolkningen har en generel bevidsthed om, at samfundet befinder sig i en økonomisk krise."

Eliten bruger dette moment så groft som muligt. Derfor er lærernes fortsatte kamp for de mange. Den har et perspektiv, der rækker udover forberedelsestid. Det er også et godt træk, at gymnasielærernes forening har givet 10 millioner kroner til støtte under lockouten. De stemmer selv om overenskomstdiktatet. Og det bliver et nej, efter at repræsentantskabet massivt har anbefalet det.

Dette er vigtigt. Lærerne kan ikke kæmpe denne kamp for os alle alene. Der er brug for frontdannelse.