05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Djursfred befrier Kalø Slot

Manifestation

Djursfred befrier Kalø Slot

Fredsgruppe på Djursland ser dagens lys på dybbøldagen og inviterer til manifestation ved Kalø Slotsruin.

1 af 1
18 apr 2013

 

En gruppe mennesker med rod på Djursland mener, at Danmark ikke skal deltage i nogen former for krigshandling, hverken indenfor eller udenfor landets grænser, og at der er et stort og åbenlyst behov for dialog og fredelig konfliktløsning. 

Derfor har de for nylig dannet et fredsnetværk ved navn Djursfred.

Danmark tabte slaget ved Dybbøl i 1864. Djursfred mener, at Danmark også er ved at tabe krigen mod Afghanistan. Et vendepunkt kunne blive mindedagen for det næsten glemte nederlag ved Dybbøl. På torsdag den 18. april klokken 19 inviterer Djursfred således til en fredelig manifestation ved Kalø Slotsruin under mottoet: "Befri Kalø Slot fra regeringens aktivistiske udenrigspolitik!"

»Danmark har siden nederlaget ved Dybbøl i 1864 overvejende ført en udenrigspolitik, der bygger på konfliktløsning, genopbygning og ulandshjælp.w

Situationen vendte imidlertid i 1990, da den daværende regering valgte at sende korvetten Olfert Fisher til den Persiske Golf for at deltage i en flådeblokade af Irak. Denne politik udvikledes gennem halvfemserne med dansk deltagelse i aktioner i ex-Jugoslavien og kulminerede med aktiv deltagelse i krigene i Irak, Afghanistan, og Libyen,« konstaterer Djursfred.

Fredsnetværket opfordrer til, at de danske tropper kaldes hjem, og at danske politikere fremmer udviklingen af fredelig konfliktløsning.

Se mere på djursfred.dk og Facebook.com/djursfred.