Der var lagt i kakkelovnen i foråret 2012 til de sensationshungrende journalister, der brød pressens regler for god opførsel og hængte folk. Især en mand fra Herning. der blev udråbt som morder med billed på forsiden, men senere pure frikendt, fik politikernes pis i kog. To medlemmer af folketinget, Karsten Lauritzen (V) og Jacob Bjerregaard (S), beskyldte i debatindlægget "Den døende vagthund" i Berlingske 22. maj dansk presse for ikke at leve op til sit ansvar:

- De har glemt deres vigtigste samfundsopgave: at være demokratiets vagthund, skrev de to folketingsmedlemmer. De slog blandt andet til lyd for, at journalisterne blev smidt helt ud af Christiansborg, og at pressens vagthund, Pressenævnet, fik udvidet deres beføjelser væsentligt.

Den skarpe udmelding kom efter en folketingshøring om medieansvar 9. maj 2012. Bagefter blev der nedsat et udvalg med repræsentanter for Dansk Journalistforbund og Danske Medier. De skulle foreslå justeringer af de gældende regler for god presseskik.

De gamle regler fra 1990 var vejledende, og byggede på, at medierne regulerede sig selv. Deres hovedformål var at sikre tre ting: Etisk observans, troværdighed og integritet i det journalistiske arbejde. De skulle også sørge for, at Pressenævnet fik nogle solide rammer.

Efter en grundig gennemgang mener udvalget, at de gamle regler for det meste har fungeret godt, men at de ikke har kunnet forudse udviklingen med elektroniske og digitale medier. Det betyder, at nyheder spredes langt hurtigere, at amatører bruges stadig oftere, og børn er mere aktive mediebrugere og leverandører. Endelig har udvalget set nærmere på den øgede brug af skjulte tv-optagelser og iscenesættelser.

De justerede regler rummer kun ganske få ændringer. Det skal være lettere at klage over medierne, som skal vejlede folk i, hvordan de gør. Det skal være tydeligt, hvem der er ansvarlige for krænkende debatter på mediernes hjemmesider. Der skelnes mellem redigerede indlæg, som er blevet læst af en redaktion, og uredigerede indlæg, som afsenderen selv offentliggør direkte på mediets hjemmeside.

Fremover gælder samme regler for en redaktionel tekst som for et redigeret debatindlæg. De uredigerede indlæg er stadig ikke omfattet af reglerne, så man kan stadig ikke klage over dem til Pressenævnet, men det skal være tydeligere, hvordan man så kan klage.

En vigtig nyskabelse er, at de der angribes, får rimelig tid til at svare på angrebene. Medierne skal også sikre at der er sammenhæng mellem angreb og svar, så begge sider af en sag præsenteres fra begyndelsen. Der skal også tages særlige hensyn til børn. Desuden skal det være nemmere at få fjernet gamle oplysninger, især fra nettet.