Til udenrigsminister Villy Søvndal. Da jeg har nogle overvejelser angående forholdet mellem Danmark og Israel og om Israel generelt, tillader jeg mig at stille nogle spørgsmål. Jeg vil indlede med at redegøre for årsagen til min henvendelse.

Israel overtræder internationale konventioner og FN-resolutioner uden nævneværdig reaktion fra det internationale samfund. Israel udsætter den palæstinensiske befolkning for overgreb af stort set alle former, deriblandt administrative fængslinger, hvor palæstinensere har været fængslet i over seks år, uden at blive stillet for en dommer.

Tortur og dødsfald i fængslerne er heller ikke ualmindeligt.

Palæstinenserne er blevet og bliver stadig etnisk udrenset, blandt andet fra Jerusalem, de diskrimineres i lovgivningen, får kastet både hvid fosfor og klyngebomber efter sig i civile områder og adskilles fra deres jord, både på grund af apartheidmuren og grundet de ulovlige bosættelser.

Opremsningen af forbrydelser, israelerne begår mod den palæstinensiske befolkning, kunne jeg fortsætte med så længe, at denne mail kunne udgives som en bog. Det vil jeg dog spare dig for, også fordi jeg er i den tro, at du er vidende om forbrydelserne.

Jeg er i den tro, at udenrigsministeren er vidende om forbrydelserne.

Mener udenrigsministeren, at de israelske forbrydelser mod palæstinenserne ikke er så alvorlige, som det forgangne hvide sydafrikanske apartheidregimes forbrydelser mod landets sorte befolkning?

Såvel Desmond Tutu som Mandela har ytret, at forholdene for palæstinenserne er sammenlignelige med eller endog endnu værre end forholdene var for de sorte under apartheid. De sorte blev dog ikke etnisk udrenset, som tilfældet er for palæstinenserne. Der blev indført sanktioner mod Sydafrika af det internationale samfund. Hvorfor denne tøven overfor Israel?

Kan udenrigsministeren svare mig på, hvorfor Danmark ikke tager unilaterale skridt? Der kan jo alligevel samtidigt arbejdes for en fælles EU-beslutning. Danmark har jo før ført an, for eksempel da vi anerkendte de tre nye baltiske lande som de første, hvor den daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, spillede en fremtrædende rolle.  

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at vide, om udenrigsministeren ser Israel som en zionistisk besættelse og kolonisering af Palæstina, der i dag har udviklet sig til et decideret apartheidregime? Og uanset om svaret er bekræftende eller afvisende, kunne jeg ønske en begrundelse herfor.

Med de opremsede forbrydelse in mente forholder jeg mig uforstående overfor, at Danmark, som ellers er kendt for at gå forrest, når det handler om kampen for demokrati og menneskerettigheder, ikke afbryder al samhandel og udveksling af kultur med Israel?