Mens velfærdssamfundet hænger i tynde tråde er velfærdsgrisen på vej til supermarkedernes diske. Velfærdsgrisen er kendetegnet ved, at den får lidt mere halm, den bliver ikke fikseret i båsen, og så slipper den for at få klippet halen.

Lanceringen af velfærdsgrisen er sat i søen af Landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, slagteriet Tican og dyreværnsforeningen Dyrenes Venner. Umiddelbart skulle man tro, at velfærdsgrisen måtte være det fineste og frieste væsen, men det er ikke tilfældet.

Velfærdsgrisen er en klasse under den kendte øko-gris, der har flere rettigheder. Men i sidste ende har de samme pligter – turen gennem slagteriet. Dog med et lykkeligere liv bag sig end de almindelige industrisvin har haft.

Kampen om velfærd

Velfærd er ikke noget der automatisk følger med udviklingen af det kapitalistiske samfund. Tålelige arbejdsforhold og en løn til at overleve for, blev nået gennem arbejderklassens lange og hårde kampe. Sådan er det også med alt fra alderdomshjem, gratis sygehuse og biblioteker, frie uddannelser, kontanthjælp og så videre. Hertil kommer demokratiske rettigheder og muligheder for lige deltagelse i en demokratisk offentlighed.

Hvert af disse goder er båret frem af fagforeninger, boligforeninger, organiseringer i bydele og de røde eller rødlige partier. Hen ad vejen er rettighederne skrumpet, fordi der ikke er kæmpet nok for dem.

Ideelt burde velfærd ekspandere hele tiden. Nye facetter må løbende føjes til, så det er muligt at udvikle nye menneskelige behov – og at opfylde dem. Velfærd er, når man har tid til at være nysgerrig og uddanne sig for hele tiden at udvikle sig selv som menneske og bidrage til samfundet gennem sit arbejde. Hvis samfundet gjorde dette – og meget mere – muligt, ville vi have et rigt samfund i kvalitativ vækst.

Den afmålte velfærd

Dér er vi som bekendt ikke. Velfærden er i stigende grad blevet afmålt, så udsatte grupper lige kan holde røven over eller under vandskorpen. Velfærd er blevet til noget med støtte og klatskillinger. Det er dér Socialdemokraterne er endt. Fortalere for vandskorpevelfærd.

I stedet for at betragte velfærd som det primære redskab til at udvikle samfundet, har regeringen valgt at gøre vandskorpevelfærden til et redskab til at afværge det senkapitalistiske samfunds kriser. Arbejdspladser fjernes i den offentlige sektor – 35.000 siden 2009. Ud fra sloganet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, bliver der skåret i de offentlige ydelser for at presse folk ud i job med stadig lavere lønninger.

Forleden blev professor Preben Melander citeret i DenOffentlige.dk: "Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd. Det præger hele vores ledelses- og styringssyn."

Velfærd er ikke noget statisk og skal udvikles hele tiden for at modsvare de voksende behov. Der er rigtig mange både i og uden for den såkaldte offentlige sektor, der er parate til det. Men når denne proces uafladeligt bliver spændt for den autoritære konkurrencestats vogn, dør dynamikken og det ender med kampen i vandskorpen.