14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vind rejse til Cuba

Cubalotteri

Vind rejse til Cuba

Blandt de solgte lodsedler i Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri trækkes lod om 41 gevinster. Hovedpræmien er en rejse for to til Cuba. Vinderne offentliggøres klokken 17 under Verdensjulemarkedet i Valby.

Cubaneren América Labrador, der lever i Danmark, har tidligere vundet mange medaljer som sportskvinde i Cuba. Hun er protektor for Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri, hvorfra overskuddet i år går til sportsudstyr til Cuba.
FOTO: Dansk-Cubansk Forening
1 af 1
01 dec 2013

"Støt sporten i Cuba!" Sådan lyder opfordringen i Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri 2013.

Frem til den 28. november sælges der 7000 lodsedler a 10 kroner. Blandt køberne trækkes der lod om 41 gevinster. Hovedpræmien er en rejse for to til Cuba - værdi 16.000 kroner. De øvrige præmier er rom, cigarer, bøger og kække T-shirts.

Overskuddet går til sportsudstyr til cubanere.

Vinderne i lotteriet offentliggøres ved Verdensjulemarked søndag den 1. december.

Dansk-Cubansk Forening begrunder formålet med lotteriet således: "Cuba er rigt på mange måder. Alle cubanere har et sted at bo, adgang til gratis sundhed og uddannelse, og selv sport er defineret som en borgerrettighed i den cubanske forfatning.

Men som enhver, der kender bare en smule til Cuba, ved, er Cuba også fattigt på mange måder. Materielle goder, som vi regner for selvfølgeligheder, er få i Cuba. Fra kuglepenne og skrivepapir til mobiltelefoner og bærbare computere. Fra bats til bolde.

I år hjælper vi cubanerne med at få opfyldt deres ret til sport. Overskuddet fra lotteriet går til sportsudstyr."

Vinderne i lotteriet offentliggøres ved Verdensjulemarked søndag den 1. december klokken 17. Markedet er åbent mellem klokken 13 og 19, og det foregår i Casa Latinoamericana - Latinamerikahuset, hvor også Dansk-Cubansk Forening har kontor. Adressen er Høffdingsvej 10 i Valby, (lige ved Vigerslev Alle Station).

Der er gratis adgang, og alle er velkomne, oplyser foreningen. På Verdensjulemarkedet vil der være boder fra en række venskabs- og solidaritetsorganisationer i hele verden... Et godt sted at købe nogle af sine julegaver.

Vindernumrene offentliggøres også på hjemmesiden cubavenner.dk samt tirsdag den 3. december i dagbladet Arbejderen og senere i december i bladet Kommunist og i Cubabladet.

Lodsedler kan købes hos Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Send et brev, eller besøg kontoret i åbningstiden om onsdagen klokken 17 til 19. Eller send bare en mail til post@cubavenner.dk, så kommer det ønskede antal lodsedler med posten sammen med et girokort.

Man kan også få et antal lodsedler i kommission til videresalg til andre og så afregne efter salget.

Køb lodsedler

Lodsedler kan købes hos Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Send et brev eller besøg kontoret i åbningstiden om onsdagen klokken 15 til 17. Ring på telefon 38 10 15 50, eller send en mail til: post@cubavenner.dk