10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Randers mod nedskæringer

Koordineringsmøde

Randers mod nedskæringer

Alle som synes, det er på tide at gå til modstand, er velkomne i Fritidscentret, Vestergade 15.

13 mar 2014

Som en reaktion på de voldsomme nedskæringer på den offentlige velfærd som finder sted, besluttede cirka 30 mennesker fra forskellige foreninger og grupper i Randers på et møde i februar at danne foreningen "Randers mod nedskæringer".

– Mødet viste, at der er et klart behov for et fælles forum for alle os, der ønsker at gå til modstand, fortæller Helle Nielsen, der er forkvinde for foreningen "Lediges Rettigheder" og en af initiativtagerne til foreningen.

Formålet med foreningen er at få et samarbejde og en månedlig koordinering i stand mellem alle gode kræfter.

"Randers mod nedskæringer" har blandt andet op til et byrådsmøde opfordret politikerne til at sikre en mere retfærdig fordeling af goderne. Utilfredsheden gik på, at mens der spares på de udsatte grupper, besluttede byrådet at afsætte 16 millioner kroner til en ny multiarena. 

Alle som synes, det er på tide at gå til modstand, er velkomne torsdag den 13. marts klokken 19 i Fritidscentret, Vestergade 15. 

>> LÆS ARBEJDERENS ARTIKEL