Ud af de 1.700 interesseorganisationer, som forsøger at påvirke lovgivningen og den politiske debat, tegner alene ni organisationer sig for en tredjedel af alle organisationernes politiske indflydelse. Det konkluderer tre forskere fra Aarhus Universitet i en ny bog om lobbyisme, skriver Information.
Særligt erhvervsorganisationerne spiller en afgørende rolle. De står bag 68 procent af de henvendelser fra organisationer til Folketinget, der leder til at få ændret et lovforslag.
I Danmark foregår samspillet mellem organisationer og politikere ifølge bogen på organisationernes initiativ, hvor det i andre lande er politikerne, der kontrollerer, hvem der leverer input til lovforslag. Derfor er de ressourcestærke interesseorganisationer i Danmark dominerende i påvirkningen af det politiske system.
Og særligt erhvervsorganisationerne spiller en afgørende rolle. De står bag 68 procent af de henvendelser fra organisationer til Folketinget, der leder til at få ændret et lovforslag, viser de tre statskundskabsforskeres undersøgelser.
De ni mest indflydelsesrige organisationer i dansk politik omfatter repræsentanter for erhvervslivet, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer, fagforeningerne LO, 3F og FOA, de to organisationer for kommuner og regioner, KL og Dansk Regioner, samt Forbrugerrådet.
Bogen "Organisationer i politik" er skrevet af professor Anne Skorkjær Binderkrantz, lektor Helene Helboe Pedersen og professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278