10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Debat om IT og EU-patent

Offentligt debatmøde

Debat om IT og EU-patent

Debatmøde på Slagelse Bibliotek op til folkeafstemningen den 25. maj.

24 mar 2014

Folkeafstemningen om dansk tilslutning til EU-patent nærmer sig. Men mange føler sig meget dårligt informeret og aner ikke, hvad de skal stemme. Rigtig mange tvivler også på, at det har nogen betydning for den jævne dansker, om der stemmes ja eller nej den 25. maj.

Derfor tager Folkebevægelsen mod EU fat i et emne, som berører næsten alle, nemlig konsekvenserne for IT-området.

På et debatmøde på Slagelse Bibliotek mandag den 24. marts klokken 19:30 vil Jesper Lund, der er næstformand i IT-politisk Forening, begrunde, hvorfor foreningen sammen med fagforbundet Prosa har startet en kampagne for at få danskerne til at stemme nej til EU-patent og patentdomstol.

Organisationerne bag kampagnen hævder, at tilslutning vil bremse kreative iværksættere og risikerer at skade danske virksomheder. Årsagen er, at EU, i modsætning til dansk lov, tillader patent på software. Derfor vil et dansk ja også ramme alle, der bruger IT.

Til slut vil Lave Knud Broch, der stiller op til EU-parlamentsvalget, fortælle om Folkebevægelsens arbejde i Bruxelles.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang.