Åbent brev til alle danske læger

Sygdomsramte - og med det mener jeg langtidssyge og kronisk syge - oplever i disse år snarere som en regel end som en undtagelse, at vi enten bliver parkeret på en venteplads i det sociale system eller bliver pisket rundt i arbejdsprøvninger og praktikker, hvor nødvendige skånehensyn ofte ignoreres.

Kassetænkningen har overtaget i danske kommuner, hvorfor jobcentrene helst vil anbringe os på kontanthjælp. Eller - for manges vedkommende - på slet ingen ydelse på grund af den gensidige forsørgelsespligt.

Mange sygdomsramte får blandt andet stress og depressioner oven i den oprindelige sygdom.

Vi udsættes for mistænkeliggørelse såvel i det system som af politikere, der kalder os alt fra blodigler til sygemeldte - en betegnelse, der efter min mening ignorerer sygdommen(e) og kun lægger vægt på, at vi ikke er til rådighed på arbejdsmarkedet.

Love og regler tilsidesættes, og vil vi have en fair sagsbehandling, må vi være meget velorienterede om vores rettigheder og hele tiden holde øje med udviklingen i vores sager.

Det kræver ofte ressourcer, som vi ikke har, og vi ender med at føle stor afmagt i systemet. Vi får angst for møder på jobcentrene og noget, der minder om paranoia i vores forestillinger om, hvad der kræves af os næste gang. Mange sygdomsramte får blandt andet stress og depressioner oven i den oprindelige sygdom.

TERM-modellen betyder for stadig flere, at deres fysiske sygdomme ikke udredes eller behandles. Når først deres sygdom er konverteret til værende psykisk, er behandlingsmulighederne uendelige, men sjældent effektive.

Hverken fattigdom eller afmagt gør rask. Men de fleste af os støttes og hjælpes heldigvis af de læger, der har med vores sygdomme at gøre.

Kæmp for jeres kompetencer

Problemet er bare, at jeres udtalelser ofte ignoreres eller tilsidesættes af sagsbehandlere, rehabiliteringsteams og pensionsnævn, og at jeres arbejde direkte ødelægges af det pres og de krav, der stilles til den sygdomsramte i det kommunale system.

Min opfordring til jer er derfor, at I som gruppe kommer på banen og på jeres patienters vegne kæmper for:

• At jeres erklæringer om patienters helbred og funktionsevne får langt større vægt i den kommunale sagsbehandling

• At der de facto tages de skånehensyn til jeres patienter, som I har bedømt som nødvendige

• At jeres patienter ikke bliver yderligere syge på grund af systemets krav

• At førtidspension igen bliver en reel mulighed for ro og forsørgelsesgrundlag for de hårdest ramte

• At jeres patienter udredes og vurderes inden for en overskuelig tidsramme

Nogle af disse kampe vil tage tid - andre kan løses ret nemt, hvis I for eksempel opfordrer jeres patienter til straks at kontakte jer, hvis skånehensyn ignoreres.

Vi kan som sygdomsramte ikke kæmpe denne kamp alene. Derfor bønfalder vi jer om at kæmpe sammen med os. Dette bør også være jeres kamp for, at jeres kompetencer ikke tilsidesættes.