Hvad i alverden sker der lige for Landsklubben af Godschauffører under 3F, min egen fagforening, der har inviteret Morten Messerschmidt til at holde tale til demonstrationen mod social dumping. Stop slaveri, 3.maj i København.

Dansk Folkeparti bliver aldrig et arbejderparti. De vil ikke tilføre arbejderen noget der kan gøre hverdagen lettere.

Han har ikke noget at gøre til en demonstration, hvor logoet i min fagforening indgår. Han har ikke gjort en eneste ting for at stoppe social dumping. I al den tid, han har haft stor indflydelse, inden han blev deporteret til EU, har han intet gjort for at stoppe, at der er forsvundet 10.000 danske chaufførjobs under VKO. Arbejdspladserne er ikke nedlagt, men overtaget af billig arbejdskraft fra østlandene.

Derud over har han, og det parti han repræsenterer, alle dage bekæmpet og kritiseret fagbevægelsen – og der indgår faglige klubber også, så jeg kan ikke se han har noget at gøre der. Måske er det en faglig klub, der laver denne her demo. Men han hører ikke hjemme i en anstændig faglig klubs regi.

Han har ikke noget at sige en dansk lønmodtager, der kæmper for at få sit job tilbage. 

Og så er han så infantil, at han tror, han kan slippe afsted med at gå ind og hugge en anden mands artikel og udgive den i eget navn, og så slippe afsted med det. Fordi han var enig.

Han har ikke noget at gøre på den talerstol.

Da jeg var ung DSU’er i halvfemserne, tog vi til Kværs og gik og sang Kringsatt Af Fjender, blandt andet, foran nazisten Thies Christoffersens hus. Da sagde Karl Otto Meyer, at den slags partier som Dansk Folkeparti, og de øvrige højrefløjspartier i Europa, at de har en evne til at basere deres politik på folks frygt og fordomme.

Nyrup har stadig ret, de bliver aldrig stuerene. Morten Messerschmidt har med garanti aldrig været ansat på en arbejdsplads.

Han har garanteret aldrig været medlem af en anstændig Lo-fagforening. Han har garanteret aldrig besøgt en. Han kan garanteret ikke så meget som en tone af en arbejdersang. Intet i denne verden, vil kunne få mig til at sætte mig i en bus, for at høre ham tale.

Dansk folkeparti har ikke taletid i mit hjem. Mine ører bløder, og mine børn skal ikke høre på sådan noget neoliberalistisk, små fascistoid øllebrøds volapyk.

Dansk Folkeparti bliver aldrig et arbejderparti. De vil ikke tilføre arbejderen noget der kan gøre hverdagen lettere. Uanset om du er i arbejde eller ej.   

En ting er at, den røde regering jeg selv har været med til at stemme ind, og som jeg troede på kom med de lyse tider for de små i samfundet, tværtimod skuffer mig dybt og inderligt. Men hvis min fagforening også skal til at være blå, så holder alting op. 3F betaler busser til at fragte medlemmer hen og høre en ultra blå politiker. Det kan jeg ikke se meningen med. Det er som at give ham penge til hans valgkamp. Den tale-aftale bør revurderes.

Og jeg protesterer.