Hør om Europas radikale højrefløj
Hør om Europas radikale højrefløj
Offentligt møde i Solidaritetshuset i København med forfatterne til bogen "Europas radikale højrefløj".
Efter valget til EU-parlamentet er repræsentationen af højreradikale og højrepopulistiske partier i parlamentet steget markant. Samlet har de fået 83 mandater.
Det er især det franske Front National og det britiske United Kingdom Independence Party, der med hver 24 pladser har fået størst fremgang. Dansk Folkeparti har kunnet fordoble dets mandater, og andre rent nazistiske partier som eksempelvis det tyske Nationaldemokratische Partei Deutschlands er kommet ind i EU-parlamentet.
Bogen "Europas radikale højrefløj", som for nylig er udgivet på dansk, giver et unikt indblik i miljøet, i bevægelser og partier, på gader og i parlamenter i 11 europæiske lande.
Forlaget Solidaritet, foreningen Demos og Transform!Danmark har inviteret bogens to tyske forfattere – sociolog Martin Langebach og journalist Andreas Speit – til København. Du kan møde dem på torsdag klokken 19 i Solidaritetshuset. De vil tale om, hvad der kendetegner den radikale højrefløj i Europa, om ligheder på og forskelle mellem de forskellige grupper.
Det offentlige møde foregår på engelsk.