15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vækstaftalens hovedelementer

29 milliarder til erhvervslivet

Vækstaftalens hovedelementer

Regeringens vækstaftale med Venstre rummer lempelser til erhvervslivet på knap 29 miliarder kroner, hovedsageligt finansieret via højere bundskat, mindre grøn check og besparelser på beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen og Venstre har aftalt en skitse til Vækstpakke 2014. Nu fortsætter forhandlingerne i Finansministeriet
FOTO: Claus Bech/Scanpix
1 af 1

Regeringen og Venstre indgik tirsdag aften forlig om en skitse til Vækstpakke 2014, også kaldet vækstaftalen.

>> Læs også: Arbejdspladserne blæser i vinden

Aftalen rummer lempelser til erhvervslivet på i alt 28,756 milliarder kroner frem til og med 2020. De koncentrerer sig hovedsagelig om skatte- og afgiftslettelser. Her er nogle af de over 90 tiltag, der indgår i aftalen, oplistet efter beløbsstørrelse:

  • Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften: 16.95 milliarder kroner
  • Sænkning af PSO-afgifter: I alt 13,2 milliarder kroner ifølge aftaleteksten, men efter tilbageløb og adfærdsændringer er omkostningen for statskassen beregnet til: omkring 6,6 milliarder kroner.
  • Forøgelse af Vækstplan DK's ramme til lempelser for erhvervslivet: 2,1 milliarder kroner.
  • Lempelse af udbyttebeskatning: 810 millioner kroner
  • Fuldt momsfradrag for hotelovernatninger: 630 milioner kroner 
  • Pulje til nedsættelse af CO2-afgifter på industriprocesser: 375 millioner kroner.
  • Bedre sagsbehandling i stat og kommuner: 316 millioner kroner.
  • Nedrivningspulje til udkantskommuner: 275 millioner kroner
  • Flere danske praktikpladser: 95 milioner kroner

Finansiering af vækstaftalen

Vækstaftalen finansieres hovedsageligt af skatteydere og forbrugere med den laveste indkomst. Også mindre enkeltmandsvirksomheder må betale:

  • Forhøjelse  af bundskatten med 0,28 procentpoint og et mindre beløb på den grønne check, der er indkomstreguleret: 16,9 milliarder kroner
  • Lavere rentefradrag i virksomhedsskatteordningen, der bruges af enkeltmandsvirksomheder: 3,1 milliarder kroner.
  • Besparelserne i den netop indgåede beskæftigelsesreform: 2,1 milliarder kroner.
  • Nedsættelse af tilskud til A/S Storebælt: 1,2 milliarder kroner.
  • Effektivisering af redningsberedskabet: 1 milliard kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jun. 2014 - 10:05   20. jun. 2014 - 10:12

he@arbejderen.dk