15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minifestival støtter lægeskole i Cuba

Roskilde Minifestival

Minifestival støtter lægeskole i Cuba

Roskilde Minifestival har fokus på international solidaritet og antifascistisk kamp.

Fra en tidligere Roskilde Minifestival.
1 af 1
30 aug 2014

"En verden i fred" er overskriften på den årlige Roskilde Minifestival, som har fokus på international solidaritet og antifascistiske kamp.

I år går overskuddet til Den Latinamerikanske Lægeskole i Cuba, som uddanner fattige unge, der ikke har mulighed for at tage en lægeuddannelse i deres eget land. Uddannelsen og opholdet betaler den cubanske stat. Det eneste, der forventes af de studerende, er, at de bruger deres uddannelse til at hjælpe befolkningen i deres eget land. I dag går der cirka 7200 studerende fra 29 lande på skolen. Hovedparten kommer fra Latinamerika og Afrika, og knap 100 fra fattige områder i USA.

Lørdag den 30. august på Strandengen 11 kan du opleve Den Flyvende Kuffert spille musik fra alverdens lande. Sanger Stig Ekblom og Fatma giver også et par numre.

Der er boder fra freds-, solidaritets- og antifascistiske organisationer. Mød Horserød-Stutthof Foreningen, Antifacistisk Forum, Demos, De Spaniensfrivillige, Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea og Dansk Cubansk Forening.

Øl, vand og vin sælges – også cubansk rom og øl. Til at stille sulten er der goumetgrill med slagtemesterens bedste pølser, webernakkesteg og limosinebøffer samt diverse salater og brød. 

Entreen er 50 kroner. Grillmad ad libitum koster 100 kroner.

Af hensyn til indkøb af grillmad skal man tilmelde sig senest den 23. august til Annie Juncher på telefon 24 60 12 82 eller juncher@dadlnet.dk