Rød suppe i Aarhus for Arbejderen
Rød suppe i Aarhus for Arbejderen
Støttearrangement i Brabrand. Tilmelding efter først til mølle-princippet.
Efterårstid er indsamlingstid – og suppetid. Venner af Arbejderen i Aarhus indbydes til Birgits suppekøkken til støtte for Danmarks røde dagblad lørdag den 4. oktober klokken 18.
Menuen er rød suppe – Borsch – efterfulgt af dessert med kaffe. Borsch, russisk rødbedesuppe, er en sund ret med grøntsager og kogt på oksekød.
Det sker hos Birgit og Paul, Præstemarksvej 9 i Brabrand, som gennem årene har lagt have til midsommerfester til støtte for Arbejderen med gode kulinariske oplevelser og kammeratligt samvær.
"Denne gang nyder vi hinandens selskab indendøre," skriver arrangørerne. Derfor er pladsen begrænset, og tilmelding foregår efter først til mølle-princippet.
Menuprisen er 125 kroner. Desuden sælges drikkevarer til indsamlingsvenlige priser, blandt andet godt øl og "en lille sort".
Tilmelding senest den 28. september på telefon: 61 68 03 69