Kære Morten Østergaard

Formålet med dette brev er at invitere dig til et uformelt møde med fællestillidsrepræsentanter og faglige ledere i Silkeborg - cirka 30 personer.

Vi vil gerne give dig mulighed for at møde nogle af de mennesker, der er blevet ramt af dagpengereformen.

Emnet er dagpenge, og måske synes du du, at dette emne har været diskuteret nok. Det mener vi ikke, men lad os med det samme slå fast, at formålet med henvendelsen først og fremmest er at "få lappet nogle huller" og at få fjernet nogle umiddelbare uretfærdigheder.

Det håber vi, du vil medvirke til. Du udtalte for nylig på De radikales landsmøde, at du finder reformen "rigtig og rimelig", og dette begreb vil vi gerne holde dig fast på. 

Det er på det seneste kommet frem, at akademikere har en klar fordel i forhold til øvrige lønmodtagergrupper, når det gælder genoptjening af dagpengeret: Når ledige kommer i arbejde som led i jobrotation, så genoptjener de ikke dagpenge, men når ledige akademikere kommer i arbejde som led i videnpilotordningen, genoptjener de dagpenge. I begge tilfælde er der tale om støtteordninger. Er denne forskelsbehandling rigtig og rimelig?

Vi mener jo, at når man udfører et reelt stykke arbejde, bør det altid tælle med som en del af genoptjeningsperioden, jobrotation eller ej. Dette og andre emner vil vi gerne drøfte med dig, og vi vil gerne give dig mulighed for at møde nogle af de mennesker, der er blevet ramt af dagpengereformen. De er mennesker, der kan fortælle deres egne personlige historier, og som måske kan bidrage til at give dig flere nuancer på sagen.

Vi er helt opmærksomme på, at regeringen har fremskyndet deadline for dagpengekommissionen, men vi mener alligevel, at der her og nu er nogle oplagte områder, hvor der bør og kan ske ændringer eller tilpasninger.

Undertegnede har dagligt "hænderne i virkeligheden" og oplever fortvivlede mennesker, der ikke kan se, hvordan de skal få deres hverdag til at hænge økonomisk sammen. Det handler ikke kun om dem, som allerede er ramt, men også om de mange, der nærmer sig en for dem skæbnesvanger dato, og som derfor lever i stor utryghed. 

Vi håber, du vil tage imod vores invitation til en uformel drøftelse. Vi kender dine holdninger til reformen, men vi håber alligevel, at du vil være med til at tilrette der, hvor der så åbenlyst er behov for det, og hvor det kun - for at bruge dine egne ord - vil være rigtigt og rimeligt.