18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kunstnere for fred uddeler fredspris

Prisuddeling

Kunstnere for fred uddeler fredspris

Underholdning og overrækkelse af fredspris i Krudttønden i København.

02 nov 2014

Ved et offentligt arrangement søndag den 2. november klokken 14:30-17 i Krudttønden i København uddeler Kunstnere for fred en fredspris. Det er en ny tradition, sidste efterår blev prisen uddelt for første gang, også i Krudttønden.

Kunstnere for fred er den danske afdeling af PAND INTERNATIONAL (Performers and Artists for Nuclear Disarmament), som blev dannet i 1983 i USA af blandt andre sangeren Harry Belafonte.

Kunstnere for fred i Danmark blev stiftet 1984 med det formål at tilskynde professionelle kunstnere til at stille deres talent og faglige kunnen til rådighed for projekter, der støtter fred og nedrustning, miljøbeskyttelse, international solidaritet og samarbejde samt menneskers ligeret.

"Det bliver forhåbentligt festligt med overrækkelse af vores fredspris, som i år går til Annisette Koppel, hvorefter der er kunstauktion og musikalsk underholdning med Eva Madsen, Knud Jacobsen og Niels Harrit," skriver Kunstnere for fred. Konferencier er Poul Henrik Jensen.

Umiddelbart før arrangementet afholder Kunstnere for fred generalforsamling, her er kun adgang for medlemmer.