25 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oktoberkoret barsler ny cd – køb den nu

Appel

Oktoberkoret barsler ny cd – køb den nu

Vær med til at realisere Oktoberkorets cd – køb på forhånd og få den til marts. Cd-release-reception i Blågårds Kirke i København.

FOTO: Erik Honoré
1 af 1
02 mar 2015

I Blågårds Kirke i København – Danmarks første Koncertkirke – afholder Oktoberkoret mandag den 2. marts klokken 17-19 en cd-release-reception. Adgang har dem, som på forhånd har købt Oktoberkorets nye cd, som udleveres på receptionen. Cd'en vil koste 150 kroner, og investerer du i den nu, vil du blive inviteret til cd-release-receptionen.

Oktoberkoret er ved sine koncerter blevet opfordret til at forevige de bedste numre fra koncerterne i København, Lund, Malmø og Bretagne fra de sidste år samt numre fra det faste repertoire på cd. Da Oktoberkoret ikke af pladeselskaberne betragtes som et salgshit, er udgivelsen en tung udgift, som koret selv må bære.

De henvender sig derfor til koncerttilhørerne og andre gode venner med en appel om hjælp til at realisere cd'en.

Med Jørgen Allan Christiansen som korleder er korets musikalske kvalitet højnet og koncertvirksomheden øget. Repertoiret er forøget med sange af blandt andre Victor Jara, Otto Gelsted, Mikael Wiehe, Carl Scharnberg.

Sådan gør du

Send en mail til Oktoberkorets formand, Jørgen Nyeng, for bestilling af cd'en med oplysning om navn, adresse og antal ønskede cd'er til 150 kroner per styk: Joergennyeng@gmail.com

Samtidig overfører du beløbet til Oktoberkorets konto i Arbejdernes Landsbank: Reg.nr. 5330 – kontonr. 0241754. Din cd vil blive udleveret ved receptionen eller tilsendt dig på din adresse.