Vietnam i historisk perspektiv
Vietnam i historisk perspektiv
Vietnamekspert Wilfred Gluud holder foredrag i Slagelse.
Mandag aften den 23. februar kan du møde op på Slagelse Bibliotek og blive klogere på USA's Vietnamkrig, Vietnambevægelsen i Danmark og Vietnam i dag. Alle er velkommen, der er gratis adgang.
Den 30. april 1975 blev Syd-Vietnams hovedstad Saigon indtaget af befrielsesbevægelsen, og tropper fra Nord-Vietnam og resterne af Saigon-adminstrationen overgav sig. Det er altså snart 40 år siden, Vietnam-krigen sluttede.
I dag er Vietnam ikke længere et udviklingsland, men et middelindkomstland i den lave ende.
I slutningen 1980’erne ændrede Vietnams regering politik. Efter forgæves forsøg på kollektive ejerformer styret fra oven tillod man private initiativer med stor succes. Risproduktionen steg voldsomt, mange private virksomheder blev startet, og der blevet fundet olie og gas ud for Vietnams kyst.
Levestandarden i Vietnam for 2012 var 1.109 dollar om måneden per indbygger. Men der er store forskelle: I byerne er den gennemsnitlige månedlige indkomst 1.658 dollar og på landet kun 879 dollar. Så der er fortsat mange fattige, især jordløse landarbejdere og blandt minoriteter.
Wilfred Gluud er ekspert i emnet, han har i en meget lang årrække været og er i dag som folkepensionist aktiv i Dansk Vietnamesisk Forening.
Efter hans oplæg er der fri debat.
Vietnam i historisk perspektiv, hedder det offentlige debatmøde, som arrangeres af Danmarks Kommunistiske Parti Region Sjælland og Kommunistisk Parti Vestsjælland.