Aarhus for mangfoldighed
Aarhus for mangfoldighed
I anledning af FN's antiracismedag er der arrangement på Skt Knuds Torv i Aarhus.
I anledning af FN's antiracismedag den 21. marts demonstreres der mod racisme i en lang række europæiske storbyer – gå med!
For femte år i træk markerer LO Århus sammen med Integrationsrådet i Aarhus Kommune FN's antiracismedag den 21. marts.
I Aarhus sker det på Skt. Knuds Torv klokken 11-13 med taler, musik og meget andet.
Program for dagen:
Klokken 11-13. Multikulturel musikoptræden og taler fra en overdækket scene på Skt. Knuds Torv/Ryesgade.
I løbet af dagen vil repræsentanter for forskellige etniske minoriteter være på gågaden med vores løbeseddel og drøfte antiracismedagen og temaet med den aarhusianske befolkning.
Aarhus for Mangfoldighed
Mød op, bak op! Og vær med til at sætte fokus på, at racisme for tusinder og atter tusinder stadig er én af menneskelivets værste forbandelser, opfordrer Aarhus for Mangfoldighed.
PS: Aarhus for Mangfoldighed havde oprindeligt planlagt et demonstrationstog med mere i forlængelse af ovenstående begivenhed, men på grund af uforudsete problemer af organisatorisk art har det måttet aflyses.
Grundlag for Aarhus for mangfoldighed:
For demokrati, sammenhold og mangfoldighed
De højreekstremistiske grupper skaber splittelse og vil sprede had og vold i smilets by. De dæmoniserer islam og hetzer muslimer.
Vores budskab er et budskab om sammenhold, demokrati og mangfoldighed. Vi vil benytte denne aften til at styrke sammenholdet i vores by og markere flertallets modstand mod højreekstremisme og racisme.
Højreekstremistiske grupper bliver især dannet i krisetider for, at forhindre folk i at stå sammen. De udbreder racistiske fordomme, og i kølvandet følger overfald og hatecrimes. De er dybt islamofobiske og spiller på frygt for at vinde almindelige danskeres opbakning, men de er talerør for højreekstremistiske holdninger.
Fra alle sider i Aarhus må vi afvise højreekstremistiske kræfter og gøre det klart, at disse holdninger ikke er velkomne i vores by. Vi opfordrer alle borgere i Aarhus til at slutte op om initiativet. Aarhus skal være en levende by, med plads til forskellighed.