Kvindekamp i Filippinerne
Kvindekamp i Filippinerne
Maitet Ledesma fra den militante filippinske kvindeorganisation Gabriela fortæller i Solidaritetsbutikken i København.
I Solidaritetsbutikken, Griffenfeldsgade 41 i København, kan du på fredag klokken 17 høre om kvindekamp i Filippinerne.
Som led i en antiimperialistisk møderække har Internationalt Forums Sydøstasiengruppe inviteret Maitet Ledesma fra den militante filippinske kvindeorganisation Gabriela til at fortælle om, hvordan det står til lige nu.
Maitet Ledesma vil blandt andet tale om kvindekampen i neoliberalismens tidsalder, om hvordan klimaforandringerne påvirker de filippinske kvinders liv, og om Gabrielas arbejde, nationalt som internationalt, herunder om den internationale kampagne "One Billion Rising".
Mødet foregår på engelsk. Der er mulighed for at købe kaffe, te, øl og lækker filippinsk mad.
Griffenfeldsgade 41, København
fredag den 20. marts klokken 17-19